Forbedring på vej til Google Messages
Google Messages kan få ny respons på iMessage-beskeder
Ifølge et nyt rygte fra 9to5Google kan Google Message få en opdatering, der forbedrer chatoplevelsen for Android-brugerne en smule.
9to5Googles APK Insight fortæller, at der er blevet fundet kode i den nyeste version af Google Messages, hvor iMessage ”reactions” vises som emojis i Google Messages.
- Google skruer op for hastigheden i Chrome
- Syv overraskende danske verdensrekorder på Google
- Google Workspace med stor opgradering - tilpasset tiden efter Corona
Hvis en iPhone sender en besked til en Android-telefon, bliver beskeden sendt via SMS-protokollen, da iOS ikke understøtter RCS, og iMessage ikke understøttes på Android.
iMessage-brugere kan sende ”reactions” på SMS’er, men hvis den bliver sendt til en Android-bruger, får brugeren en SMS-besked, hvor der helt enkelt står ”Liked ’I’m doing great!’”.
I den nyeste betaversion af Goolge Messages 10.7 fandt man følgende kode:
ios_reaction_classification
Show iPhone reactions as emoji
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
ios_reactions_mapping
Ifølge 9to5Google kan det betyde, at Google Messages får SMS-beskeder fra iPhones som normalt, men kan genkende en ”reaction”, når en sådan bliver sendt fra iMessage og i så fald sætter en emoji ind i svaret.
En anden bid kode tyder på, at Google Messages fremover kommer med en påmindelse om en kontakts fødselsdag. Hvis iMessage ser, at en kontakts information indeholder information om personens fødselsdag, kommer der en påmindelse, måske i form af et banner, så man kan ønske personen tillykke med det.
Det kan dukke op enten i chatvinduet eller i samtalelisten.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.