Flere får glæde af fibernettet

Eniig og SE har indgået en samarbejdsaftale, der sikrer én fælles adgang til de to selskabers fibernet. Fremadrettet skal foregå via selskabet OpenNet A/S.  

- Vi er glade for, at SE har valgt at samarbejde med os, og vi ser det som en tydelig blåstempling af den fælles platform og af det team, vi har samlet i OpenNet. Vi sagde fra starten, at vi gerne ville samarbejde omkring åbningen af fibernettet, så når SE, som er et af Danmarks største fiberselskaber, vil være med til at gøre åbningen af fibernettet til en fælles opgave, så giver det altså rigtig god mening. Både for de to selskaber, for branchen og for de mange danskere, som får adgang til fibernettets fordele, siger Søren Lindgaard, direktør for Eniig Fiber.

Glæden er også stor hos SE, der med samarbejdet med Eniig nu tager det næste skridt i den gradvise åbning af SE’s fibernet for andre udbydere.

Tidspunktet for, hvornår den første kunde kommer på via samarbejdsaftalen mellem SE og OpenNet, er endnu ikke afklaret, da partnerne nu skal i gang med at lave en plan for implementeringen.