Coop og YouSee i nyt mobil-partnerskab
Fra i dag kan Coops medlemmer score bonus på mobiltelefoni hos YouSee
Et nyt partnerskab giver de 1,7 mio. medlemmer af Coop bonus på mobiltelefoni hos Danmarks største teleselskab, YouSee. Bonusaftalen er første resultat af det nye partnerskab mellem Coop og YouSee, hvor den fælles ambition er at give danskerne adgang til attraktive mobilpakker med endnu flere fordele.
”Vi er glade for aftalen, fordi den indebærer, at vores medlemmer altid har adgang til de mest tidssvarende løsninger inden for mobiltelefoni. Coop og vores medlemsprogram skal favne den danske husstand og dets udgifter – her er telefoni centralt. YouSee og Coop har samme høje digitale niveau, hvorfor vores muligheder og fremtid er ret spændende,” siger direktør for Coops medlemsprogram & Digitale Kanaler, Anders Mittag.
Også hos YouSee er man begejstrede for den nye aftale.
”Vores kunder bliver mere og mere digitale, og derfor giver det rigtig god mening for os at samarbejde med Coop, der ligesom os har fokus på den digitale kundeoplevelse. Vi er glade for, at vores kunder nu ikke kun får adgang til Danmarks bedste netværk samt vores musiktjeneste med over 30 mio. musiknumre, men også mulighed for at opspare bonus, som de kan veksle til dagligvarer,” siger Kasper Ørtvig, mobildirektør i YouSee.
Partnerskabet mellem Coop og YouSee betyder også, at danskerne nu kan få adgang til to af Danmarks største fordelsprogrammer, da man som mobilkunde kan nyde godt af kundefordelene hos både Coop og YouSee More.
Aftalen træder i kraft i dag, fredag, hvor alle Coop-medlemmer kan få 5 procent bonus på deres køb af mobiltelefoni hos YouSee. Den opsparede bonus kan bruges til betaling for varer i alle Coops butikker, SuperBrugsen, Kvickly, Dagli´- og LokalBrugsen, Fakta, Irma og Coop.dk.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Foto: Pixabay