Chipmanglen får Apple til at skrue ned for produktionen af iPads
Apple har skruet voldsomt ned for produktionen af nye iPads
Den globale mangel på særlig mikrochips får nu Apple til at skære drastisk ned for produktionen af nye iPads.
I stedet vil Apple fokusere på at producere sin seneste lancering iPhone 13 til forbrugerne.
Det skriver det japanske medie Nikkei med henvisning til en række anonyme kilder ifølge Reuters.
Apple har halveret produktionen af nye iPads i forhold til selskabets oprindelige planer, lyder det fra mediet. Desuden flytter Apple også en del af de eftertragtede mikrochips fra ældre iPhone-modeller for at sikre, at der er nok til efterspørgslen på iPhone 13.
Ændringerne i produktionen er et tegn på hvor massiv manglen på komponenter og især mikrochips er for både Apple og en række andre teknologiselskaber. Det skriver Computerworld.
Apples topchef, Tim Cook, har endda advaret om, at manglen på vare kan blive endnu mere massiv op til jul og flere amerikanske helligdage, der også falder i løbet af november og december.
IPhone-markedet er også Apples mest lukrative og derfor er det mindre overraskende, at selskabet prioriterer sine smartphones frem for tabletmarkedet.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Sidste år omsatte Apple for 192 milliarder dollar på sine iPhones mens markedet for iPads lød på 32 milliarder dollar. Omregnet til danske kroner er det henholdsvis 1.233 milliarder og 205 milliarder. Det skriver Computerworld.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.