Sjælden fiasko for Apple
Apple dropper HomePod-højttaleren
Man skal lede længe efter eksempler på, hvor Apple har oplevet fiaskoer - og hvor en satsning ikke er blevet forvandlet til det pureste guld. Men i HomePod-tilfældet er der reelt tale om en fiasko. HomePod'en har aldrig fået fat i markedet i en grad, man havde kalkuleret efter, og der har Apple nu valgt at lade HomePod-højttaleren udgå, og alene fokusere på den lille HomePod Mini der udkom i efteråret 2020. Det skriver magasinet Techcrunch, der har fået dette bekræftet af Apple.
“HomePod mini har været et hit siden sin debut sidste efterår og tilbyder kunderne fantastisk lyd, en intelligent assistent og smart hjemmekontrol alt for kun $ 99. Vi fokuserer vores indsats på HomePod mini”, lyder det fra Apple i en udtalelse til Techcrunch.
Apple kan nok ikke bebrejdes for at forsøge at sminke lidt på omfanget af HomePod-fiaskoen, men at der er tale om en fiasko, hersker der næppe tvivl om.
Apple har fra begyndelsen haft det svært som producent af netværkshøjttalere.
Således ramte HomePod aldrig bredt internationalt - herunder i Danmark. Forklaringen er, at den er alt for dyr i forhold til konkurrenterne. Og alt for låst fast til Apples univers af tjenester. Sådan skriver Ekstra Bladet, der heller ikke mener, at det har hjulpet, at stemmetjenesten Siri "aldrig har været en drøm at bruge".
"Når konkurrenterne samtidig leverer bedre produkter til lavere priser og med en stemmetjeneste, der faktisk virker, forstår man godt, hvorfor HomePod aldrig blev en stor succes", skriver Ekstra Bladet i, hvad der bedst kan betragtes som en nekrolog over Apples HomePod.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.