Ifølge Variety er sjette sæson af serien, Black Mirror' med de uhyggeligt troværdige og ofte ganske profetiske, dystopiske visioner af teknologi-udviklingen i den nære fremtid nu undervejs. Sæsonen er ved at blive castet, og det betyder som regel, at manuskripterne er klar.
Og disse manuskripter ligger angiveligt ikke i den kortfattede ende. En kilde tæt på produktionen siger til Variety, at de enkelte afsnit i den kommende sæson er endnu mere film-agtige end tidligere. Afsnittene i ’Black Mirror’ er blevet længere med tiden, og kommer ofte op i nærheden af spillefilmslængde. I den nye sæson produceres hvert afsnit netop ligesom en film ifølge kilden. Det rapporterer recordere.dk
’Black Mirror’ startede på britiske Channel 4 og var oprindeligt produceret af produktionsselskabet House of Tomorrow, som Brooker kørte sammen med sin faste makker Annabel Jones. Dette selskab var finansieret af den britisk-hollandske TV-gigant Endemol Shine Group, der siden er blevet solgt til solgt til verdens største TV-produktionsselskab, Banijay.
Der er i skrivende stund forhåbninger om, at sjette sæson af 'Black Mirror' kan blive være klar til næste år.