AWS slår Microsoft i kampen om NSA-kontrakt på 10 milliarder dollars

Pentagon
(Foto: Shutterstock.com)

Amazon Web Services (AWS) har fået en kontrakt på 10 milliarder dollar fra US National Security Agency (NSA), og slog dermed rivalen Microsoft ud af spillet. 

Kontrakten med kodenavnet "Wild and Stormy" har skabt mange ophedede stridigheder mellem regulatorer og teknologigiganter om, hvem der skulle håndtere Pentagons vigtige cloud-anliggender. 

Ifølge The Register blev kontrakten tildelt AWS i juli 2021, og den handling fik konkurrenten Microsoft til at protestere.

US Government Accountability Office (GAO) tvang National Security Agency (NSA) til at genoverveje buddene fra begge parter, da man mente at NSA havde "evalueret [tilbuddernes] tekniske forslag på urimelig vis". Men også denne gang faldt beslutningen på AWS.

Efterfølger til JEDI

"Wild and Stormy"-kontrakten kom på bordet efter Joint Enterprise Defence Infrastructure (JEDI) IT-kontrakten. JEDI-kontrakten blev annulleret af Pentagon på grund af protester fra AWS og Oracle, efter at den blev givet til Microsoft tilbage i 2019. 

Den store sejr kommer efter en periode med kontinuerlige succes for AWS, og der er ingen tegn på, at efterspørgslen på forskellige cloud-tjenester (fra edb til lagring og databaser) aftager. 

Amazons cloud-afdeling er fortsat en vigtig pengemaskine. Med et driftoverskud på 24,9 milliarder dollars udgør den 74% af virksomhedens samlede driftsoverskud på i alt 62 milliarder. 

"NSA tildelte for nylig en kontrakt til Amazon Web Services, der leverer cloud computing-tjenester for at understøtte agenturets mission," fortalte en talsmand for NSA. "Denne kontrakt er en fortsættelse af NSA's Hybrid Compute Initiative for at modernisere og adressere agenturets robuste behandlings- og analytiske krav."

"De samme cloud-tjenester konkurrerede sidste år, og der blev protesteret til Government Accountability Office (GAO) imod den tidligere tildelte kontrakt. GAO opretholdte denne protest i oktober 2021. I overensstemmelse med beslutningen i den sag har agenturet revurderet forslagene og truffet en ny beslutning om den bedste værdi." 

En talsmand for AWS fortalte: "Vi er beærede over, at NSA efter grundig gennemgang valgte AWS som cloud-udbyder for Hybrid Compute Initiative, og vi er klar til at hjælpe med at levere denne vigtige nationale sikkerhedskapabilitet." 

Microsoft har ikke udtalt sig om sejren.

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra