Alienware præsenterer nye gaming-bærbare CES 2022
X14 er Alienwares nyeste ultramobile gaming-bærbare
Alienware har netop præsenteret dette års sortiment af bærbare computere på CES 2022, herunder en slank 14-tommer, som helt sikkert vil vække begejstring hos alle gamere, der ønsker en god blanding af ydeevne og mobilitet.
Vi begynder med x-serien med Alienware x15 R2 og x17 R2, der bliver opdateret med nye 12. generation af Intel Alder Lake CPU'er, DDR5-hukommelse og Nvidia RTX 30-serie grafik.
x15 R2 kan fås med enten en 300-nit 165Hz FHD en 300 nit 360Hz FHD-skærm eller en 400-nit 240Hz QHD-skærm. Alle modeller får Nvidia G-Sync.
x17 R2 kan fås med en 300-nit 165Hz eller 360Hz FHD-panel. Alternativt kan man få den med 300 nit 165Hz eller 360Hz, eller med et mere lysstærkt 500-nit 120Hz 4K-panel.
Alle x15 R2- og x17 R2-konfigurationer kommer også med Dolby Vision- og Dolby Atmos-certificering.
Den nye Alienware x14 er den tyndeste 14-tommer gaming-bærbar nogensinde med kun14,5 mm og har også den nyeste Intel Alder Lake Core i7-12700H CPU med 16 GB eller 32 GB LPDDR5 RAM og Nvidia RTX 3050, RTX 3050 Ti eller RTX 3060-grafik.
Basistrømforbruget for GPU'en er 60 W, men RTX 3060-konfigurationen øger dette til 85 W med Dynamic Boost, så du behøver atlså ikke ofre ydelse og power, selv om denne bærbare er meget tynd. Det er også den første bærbare 14-tommers laptop, der understøtter Nvidia G-Sync og avanceret Optimus-teknologi.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Alienware m15- og m17-gamingbærbare computere har også fået en opdatering i år, og m15 R7 fås i både AMD- og Intel-varianter, herunder de nye mobile processorer i AMD 6000-serien og Radeon-mobilgrafik.
Konfigurationer af m17 R5 og m15 R7 Ryzen Edition udnytter fuldt ud de nyeste AMD-teknologier som AMD SmartShift Max, SmartAccess Memory og SmartAccess Graphics, samtidig med at de understøtter dual-channel DDR5-hukommelse.
Alienware har også introduceret nyt trådløst tilbehør - Tri-Mode Gaming Headset og Tri-Mode Gaming Mouse.
Tri-Mode headsettet har 40 mm lyddrivere med understøttelse af Dolby Atmos surround sound med aktiv støjreduktion. Det tilsluttes via Bluetooth eller 2,4 GHz trådløst og har ifølge Alienware en batterilevetid på 30 timer på trådløst og 55 timer på Bluetooth med hurtig opladning på op til seks times spilletid på kun 15 minutter.
Tri-Mode-gamingmusen er et kan bruges af højre-og venstrehåndede. De kan tilsluttes via trådløs 2,4 GHz eller Bluetooth, og har en påstået batterilevetid på 140 timer på trådløs og 420 timer på Bluetooth. Hurtig opladningsteknologi giver dig op til 20 timers brug efter bare fem minutters opladning.
Musen har også en maksimal følsomhed på 26K DPI, otte programmerbare knapper og en magnetisk snap-on opladningsadapter. Opdateringshastigheden for kablet og 2,4 GHz forbindelser er angivet som 1.000 Hz, men Bluetooth 5.1 har kun en opdateringshastighed på 125 Hz, så hvis du planlægger at lave præcisionsspil, er du bedre tjent med at bruge de trådløse 2,4 GHz-forbindelser eller kablede forbindelser.
- Følg vores engelske kollegers dækning af CES 2022, hvis du vil have endnu flere friske CES-nyheder.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.