Teleselskabet 3 giver fra i dag deres gaming-glade kunder mulighed for at tage deres spil til nye højder. 3 har indgået et samarbejde med iværksættervirksomheden GamerzClass, som sammen med professionelle e-sportsspillere udvikler træningsmateriale og onlinekurser i de mest populære spil. Hos GamerzClass lærer man fra de bedste og bliver en del af et dedikeret gaming-fællesskab – og som 3-kunde får man adgang til alt materialet til en fordelagtig pris.
Med et abonnement på GamerzClass kan man lære fra de største stjerner, opgradere sit spil og dermed stige hurtigere i rang – og sidst, men ikke mindst, indgå i et globalt fællesskab med 175.000 ligesindede spillere. Normalt tilbyder GamerzClass individuelle abonnementer på træningsmateriale til hvert enkelt spil til en pris på 9,99 dollars eller ca. 62 kr. pr. måned pr. spil. Men kunder hos 3 kan som noget helt eksklusivt købe et samlet abonnement med adgang til alt træningsmateriale til alle fire spil for 89 kr. pr. måned.
GamerzClass har mere end 175.000 registrerede brugere, hvoraf de 7.000 er betalende brugere. Selskabet blev grundlagt i 2018 med tre kurser, men i dag har GamerzClass 50 kurser, og nye bliver føjet til hver måned. Knap 20 % af GamerzClass’ brugere er baseret i USA, mens godt 7 % er danskere.