Anmeldelse: OnePlus 7T

Endnu et prisvenligt kraftcenter fra OnePlus

OnePlus 7T
(Image: © Future)

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Software

  • Telefonen kommer med Android 10 direkte fra fabrikken.
  • Stadig den smarteste Android-brugerflade på markedet.
  • Nye bevægelser gør navigationen lettere.

OnePlus 7T er den første telefon, der kommer med Android 10 fra fabrikken. Telefonen kører den nye OxygenOS version 10.0, bygget på Googles seneste operativsystem. Denne brugerflade er kosmetisk forskellig fra såkaldt stock-Android, men følger de samme principper. Det er let, rent og behageligt for øjet.

Det er vores foretrukne Android-brugerflade på tværs af alle mærker, hvilket skyldes den lethed, hvormed man navigerer rundt i brugerfladen. Producenten har konsekvent lagt vægt på at optimere animationer og overgange i brugerfladen, hvilket giver en mere flydende oplevelse, og det mærkes tydeligt.

Med Android 10 får brugerfladen også stryge-bevægelser fra venstre eller højre kant af skærmen for at gå tilbage, og en navigationsbar i bunden, der tillader skift mellem seneste apps. Selvom vi ikke er vant til at bruge disse bevægelser på Android, så virker navigationen til at gå hurtigere, efter en kort tilvænningsperiode.

OxygenOS 10.0 UI

OxygenOS 10.0 UI (Image credit: Future)

Ny tilpasningsfunktion giver dig mulighed for at ændre formen på ikoner. Her kan man vælge mellem rund, firkantet, dråbeformet og rektangel. Der er også en indstilling under Meddelelser, der giver dig mulighed for at indtaste specifikke nøgleord til at blokere spam-SMS'er.

Det vi kan lide ved OxygenOS er, at den ikke er fyldt med unødvendig bloatware, men stadig tillader nok tilpasninger til at holde Android-følelsen ved lige.

(Image credit: Future)

Endelig dom

Med OnePlus 7T har producenten i virkeligheden gjort OnePlus 7 Pro tilgængelig for flere forbrugere. Det er den bedste 'T'-opgradering af en OnePlus-telefon til dato og et attraktivt alternativ til dem, der synes OnePlus 7 Pro er for stor.

Skærmen er fremragende, og ydelsen er lige så god som 7 Pro - og opladningshastigheden er endnu hurtigere. Det eneste kompromis, sammenlignet med 7 Pro, er, at du går glip af den fantastiske buede QHD+-skærm og pop-up-selfie-kameraet.

Til en pris på 4.699,00 kroner, synes OnePlus 7T ikke at have mange konkurrenter - i hvert fald ikke, hvis man kigger på, hvor meget telefonen tilbyder til den pris.

Hvem henvender den sig til?

Som nævnt, er det den perfekte telefon til dem, der ønsker funktionerne fra OnePlus 7 Pro til en langt mindre pris eller i en lidt mindre størrelse. Hvis det buede display og pop-up-kameraet ikke betyder noget, så er 7T det perfekte alternativ.

Sudhanshu Singh

Sudhanshu Singh have been working in tech journalism as a reporter, writer, editor, and reviewer for over 5 years. He has reviewed hundreds of products ranging across categories and have also written opinions, guides, feature articles, news, and analysis. Ditching the norm of armchair journalism in tech media, Sudhanshu dug deep into how emerging products and services affect actual users, and what marks they leave on our cultural landscape.
His areas of expertise along with writing and editing include content strategy, daily operations, product and team management.