YouTube Music når milepæl: 50 millioner abonnenter
I 2018 blev Google Play Music erstattet af YouTube Music
YouTube Music blev lanceret tilbage i 2018, hvor det erstattede Google Play Music. Nu viser de seneste tal, at tjenesten har rundet 50 millioner abonnenter.
Der er, ifølge Bloomberg, tale om 50 millioner abonnenter, som tæller både YouTube Premium abonnenter, samt de der fortsat er ”på prøve”. Det skriver Wccftech.
Data fra Midia Research mener, at YouTube Music er den hurtigst voksende musiktjeneste på verdensplan i første kvartal af 2021.
- Dansk musik er tilbage på YouTube
- Apple Music er på vej med Hi-Fi kvalitet
- Nye Apple Music og YouTube Music-playlister vil have dig til at lytte med i længere tid
Der er dog fortsat lang vej til konkurrenter, som Apple Music og Spotify.
Spotify er fortsat den største tjeneste og har omkring 32 procent af markedet, mens Apple Music har 16 procent og Amazon Music 13 procent.
YouTube Music oplever fremskridt og har tilføjet 20 millioner nye abonnenter på mindre end et år. Det blev nemlig afsløret i oktober 2020, at der var omkring 30 millioner YouTube Premium og YouTube Music abonnenter. I februar 2020 var tallet 20 millioner.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.