The Witcher på Netflix får nu en officiel tidslinje så alle kan følge med
Nu giver seriens tidslinje mere mening
Netflix-serien med Henry Cavill i hovedrollen som The Witcher er rigtig god, især når den fokuserer på Geralt fra Rivias ugentlige monsterjagte. Det eneste problem er måden hvorpå historien bliver fortalt. De forkellige tidsrammer er svære at følge med i, når man ikke specifikt mindes om dem via pop-up beskeder på skærmen. Det vil Netflix nu forsøge at råde lidt bod på, ved at lancere en letlæselig tidslinje på Twitter, som forklarer hvornår de forskellige begivenheder i hver episode finder sted.
Du har sikkert bemærket, at historien spænder over flere årtier baseret på referencer, som karaktererne kommer med senere i serien, men denne tidslinje viser, at serien spænder over 50 år. Se selv herunder og vær opmærksom på, at der kan være såkaldte spoilere:
I slutningen af denne sæson erfarer du, at Ciris historie tager sit udgangspunkt i nutiden, og indhentes her af Geralts historie i slutningen af episode 8.
Dette gøres kun mere forvirrende af, at Geralt og Yennefer ikke ældes som normale mennesker. Men så er der menneskelige karakterer som Jaskier, som slet ikke ser ud til at blive ældre igennem hele sæsonen, hvilket meget vel kan skyldes kreativ frihed, så vi ikke behøver at forholde os til en masse knap så overbevisende make-up. Dette er blot nogle af de ting du må acceptere, for at kunne nyde serien. Det er dog en lille pris at betale, for sådan et sjovt fantasy-drama. Der er potentiale til syv sæsoner, så der er stadig mange muligheder for at se Geralt på monsterjagt. Forhåbentlig bliver Geralt og hans sande kærlighed, Jaskier, genforenet.
pic.twitter.com/pS4mGQR2QJJanuary 2, 2020
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.