Telias kunder kan nu tilkøbe discovery+
Telia tilbyder tre pakker ”Underholdning” til en månedlig pris under markedsprisen

Telias kunder er blevet givet muligheden for at tilkøbe den populære streamingtjeneste; discovery+. Telia tilbyder de tre pakker ”Underholdning”, ”Underholdning+Live” og ”Sport” til en månedlig pris på henholdsvis 69 kr, 89 kr og 139, hvilket er 10 kr. under markedsprisen.
”De danske familier elsker underholdning, og har i gennemsnit adgang til fire digitale streamingtjenester. Med lanceringen af discovery+ giver vi vores kunder endnu flere fordele, hvilket er helt i tråd med vores ambition om at kunne tilbyde de mest populære streaming- og underholdningsløsninger.” siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for Telias privatforretning.
Afhængig af pakkevalg omfatter discovery+ bl.a. livestreaming af 11 tv-kanaler (Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, Eurosport 1, Eurosport 2, TLC, Discovery Channel, Animal Planet, ID – Investigation Discovery & Discovery Science) med underholdning, reality, krimi, sport og live-kanaler, der bl.a. byder på fængende krimi- og realityprogrammer.
På sportsfronten giver discovery+ adgang til sommerens OL i Tokyo, live-sport fra 3F Superliga, VM-kvalifikationskampe, Nations League, engelsk pokalfodbold, de største cykelløb, Grand Slam tennis, PGA Tour og motorsport.
Med introduktionen af discovery+ øger Telia kundetilbuddene indenfor TV og underholdning, der allerede omfatter Telia TV, HBO og Spotify.
TechRadars nyhedsbrev
Tilmeld dig for at modtage daglige nyheder, anmeldelser, meninger, analyser, tilbud og mere fra teknologiens verden.

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.