OnePlus 7 Pro har skærm med HDR10+

Image credit: TechRadar

OnePlus vil meget gerne minde dig om, at de d. 14, maj lancerer OnePlus 7. Henover weekenden kunne vi bringe nyheder om telefonens IP-certificering og interne lagerplads, og nu er der så nye detaljer om telefonens skærm. Mere specifikt vil OnePlus 7 Pro understøtte HDR10+- en detalje der bekræftes af OnePlus selv.

Hvis HDR, eller High Dynamic Range, er et nyt begreb for dig, kan vi afsløre, at det betyder, at både mørke og lyse dele af et billede eller video forbliver detaljerede og synlige. På effektiv vis kontrollerer det til enhver tid farverne på skærmen. 

Der er efterhånden flere HDR-standarder på markedet, men HDR10+ er en af de mest avancerede. På nuværende tidspunkt er det kun få smartphones, der understøtter teknologien, herunder Samsung Galaxy S10.

Skærmtid

Udover at kunne ændre billederne på skærmen på billede-til-billede-niveau, hæver HDR10+ også niveauet i forhold til maksimal lysstyrke sammenlignet med HDR10 (4.000 nits sammenlignet med 3.000 nits).

Du har desuden behov for en HDR10+-kompatibel kilde, for at få mest muligt ud af af teknologien, men medier som YouTube og Netflix understøtter det allerede i deres apps.

Det ser med andre ord ud til, at skærmen på OnePlus 7 bliver et af de store højdepunkter, i hvert fald hvad angår Pro-modellen: en højere opløsning og opdateringshastighed er bekræftet og skærmen har allerede modtaget topkarakterer fra uafhængige anmeldere. 

Hvor meget af denne teknologi der også har fundet vej til standardudgaven af OnePlus 7, må vi vente med at finde ud af, men det hele bliver afsløret ved det officielle OnePlus 7 event d. 14. maj.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.