OnePlus 6T får måske ikke et tredobbelt kamera

Vi ved allerede, at OnePlus 6T ikke får et hovedtelefonstik, og at fingeraftryksscanneren bliver indbygget i skærmen, men indtil nu har vi ikke vidst så meget bagkameraet.

Hos nogle har der været en forventning om, at OnePlus ville blive opgraderet med et tredobbelt kamera på telefonens bagside, ligesom Huawei P20 Pro og endda den netop annoncerede Samsung Galaxy A7 (2018), men to nye bidder af information tyder på, at det ikke kommer til at ske.

Den ene er en lækket rendering, der kommer fra WinFuture, som har talt med en pålidelig kilde om telefonen.

Renderingen, du kan se nedenfor, viser ikke ret meget af telefonen – men man kan dog se, at kameraet tilsyneladende ligner det, vi kender fra OnePlus 6. 

Den første officielle OnePlus 6T-video afslører også et kort glimt af den kommende mobil.

Der er tale om en reklame, der angiveligt skulle sendes i Indien under cricket-turneringen Asia Cup 2018, og den viser skuespilleren Amitabh Bachchan holde telefonen op og tale om den indbyggede fingeraftryksscanner.

Måske en anden opgradering?

Vi har allerede fået bekræftet denne fingeraftryks-teknologi i OnePlus 6T - og reklamen giver ingen ekstra indsigt i teknologien - men til gengæld får du lov at se telefonen i den indiske stjernes hånd i et par sekunder.

Selv om hans hånd dækker det nederste af af kameraet, så stemmer den synlige del overens med det lækkede billede fra WinFuture, hvilket kan betyde, at renderingen er korrekt.

Manglen på en tredje linse er ikke ensbetydende med, at 6T ikke får kamera-opgraderinger. Lige nu har vi ikke kendskab til rygter om, hvilke slags opgraderinger, det kunne hænde at være, men producenten har muligvis arbejdet med kameraet på andre måder for at imødekomme den hårde konkurrence på markedet for high-end telefoner.

I øjeblikket er det uvist, om OnePlus 6T eventuelt bliver annonceret i oktober eller november, men vi forventer i hvert fald at høre mere inden årets udgang.

Via GSMArena