Nvidia GeForce Now understøtter Cyberpunk 2077 fra dag 1.

(Foto: CD Projekt Red)

Nvidias GeForce Now-tjeneste vil understøtte Cyberpunk 2077, når spillet lanceres til september 2020. Dette vil naturligvis betyde, at abonnenterne vil kunne nyde godt af RTX-grafik, som med Cyberpunk 2077 er lig med smuk grafik med ray tracing – og det uden at investere i en monsterdyr gamer PC.

Nvidia kom selv med annonceringen på deres officielle forum: ”GeForce Now-abonnenter vil kunne hente deres kopi via Steam og spille spillet det øjeblik spillet bliver tilgængeligt.”

Husk at du er nødt til rent faktisk at eje spillet, før du kan spille det via Nvidias streaming-tjeneste (ligesom GeForce Now også skal understøtte titlen).

Dette er en stor sejr og første skridt i den rigtige retning for GeForce Now, idet Nvidia har brug for positive vinde, efter problematikken som endte med at Activision Blizzard trak alle sine spil fra tjenesten, grundet en fejl fra Nvidias side. Dette blev for øvrigt ikke modtaget særlig godt af gamerne

Kommer Nvidia først?

Som allerede nævnt udkommer Cyberpunk 2077 til september og selvom det ikke bliver en eksklusiv titel for Nvidia – det kommer naturligvis også til Google Stadia – kan det ske, at GeForce Now får fingrene i det først.

Dette skyldes ifølge PC Gamer, at CD Project Red tidligere har indikeret, at Cyberpunk 2077 ikke vil lande på Stadia før efter lanceringen på PC og konsol. Dette blev dog annonceret før spillet blev forsinket til september – tidligere skulle Cyberpunk 2077 være udkommet i april – så situationen kan have ændret sig.

Uanset hvad skal spillet dog nok komme til Googles platform en gang i 2020, så hvis ikke til lanceringen kommer det kort efter. Nvidias annoncering blev ikke overraskende mødt med en ganske positiv modtagelse, men få er stadig skeptiske grundet problemet med Activision Blizzard.

Som en bruger skrev: ”Efter denne annoncering planlægger jeg at forudbestiller Cyberpunk 2077 på Steam. Kan Nvidia garantere returret for dette spil, hvis situationen ændrer inden lanceringsdatoen eller mindst 1 år efter lanceringen?”.

Sideløbende og relateret til netop Cyberpunk 2077 har Nvidia lanceret en konkurrence, hvor du kan vinde det kraftige GeForce RTX 2080 Ti i en specialudgave udsmykket med spillets farver og logo.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.

TOPICS