Nu kan du teste latency på Fast.com

FN har netop offentliggjort 2018-benchmarkingen om offentlig digitalisering, og Danmark topper for første gang listen. FN lægger i benchmarkingen især vægt på, at Danmark har fundet den rette balance mellem en effektiv offentlig digitalisering og muligheden for at hjælpe den enkelte borger.

FN har lavet benchmarkingen cirka hvert andet år siden 2001, og i 2018-udgaven ligger Danmark for første gang nummer 1 blandt FN’s 193 medlemslande inden for offentlig digitalisering.

Danmark har taget et tigerspring til 1. pladsen i benchmarkingen sammenlignet med sidste måling i 2016, hvor Danmark lå på en 9. plads. Særligt det store udbud af digitale tjenester og det faktum, at borgere og virksomheder har taget dem til sig, har været stærkt medvirkende til, at Danmark i dag er verdensmester i offentlig digitalisering.