Nintendo havde stor succes med deres Wii Sports, da det kom på markedet i 2006. Det kostede også mange brugere alt fra potteplanter til stuelamper, sådan en kan jeg også selv næsten skrive på CV’et.
Wii Sports var et spil, der fulgte med, når man købte en Nintendo Wii spilkonsol. Derfor har millioner af mennesker verden over også kendskab til spillet. Salgstallene for konsollen ligger på lige under 90 millioner globalt. Dermed er Wii Sports også et af de mest solgte konsolspil i verden.
Den 29. april er Nintendo klar med efterfølgeren til Wii Sports og den hedder Switch Sports. Det skriver The Verge.
- Du bør også tjekke vores guide til bedste gaming-tastatur
- Og de bedste gaming-skærme kan også gøre oplevelsen bedre
- Hvis du vil spille på mobilen, skal du se bedste gaming-telefoner
Dermed kan ejere af en Nintendo Switch altså snart glæde sig til at spille tennis, fodbold, chambara, bowling, volleyball, fodbold og andet med Switch Sports. Til efteråret skulle golf i øvrigt blive tilføjet via en opdatering.
Nintendo kom i 2009 med spillet Wii Sports Resort også, men det fik aldrig helt samme succes, som Wii Sports gjorde. Men det skulle også købes ”aktivt”, mens Wii Sports jo medfulgte konsollen.
Der vil blive solgt en holder til controlleren, så spilleren kan spænde denne om benet, når der blandt andet skal spilles fodbold.