Mooni kaster lyd og lys over Danmark
Svenske Mooni sender deres bærbare højttalere med indbygget LED-lys ud i butikkerne herhjemme
Den svenske belysnings- og lydvirksomhed Mooni har indgået en aftale med nichedistributøren SweDeltaco, som vil sikre, at de designorienterede produkter kommer på hylderne i danske butikker.
Mooni har speciale i hovedsageligt innovative højtalere med indbygget belysning. Brandets filosofi er, at livet skal deles med dem, vi elsker. Derfor designer og producerer Mooni bærbar LED-belysning, som kombinerer lys, lyd og den patenterede WireFree-teknologi – og således har fokus på det fleksible element.
Brandet leverer produkter til både indendørs og udendørs brug. De er velegnede som dekoration i haven, belysning til et middagsselskab eller til dem, der ønsker at tage lette og stilfulde bærbare højtalere med sig, når de er ude i det blå.
Højttalerne og lamperne er præget af skandinavisk, minimalistisk og funktionelt design. Med produkternes meget begrænsede elforbrug er det desuden Moonis ønske at bidrage til et bæredygtigt og miljøvenligt forbrug.
Produkterne er lige på trapperne til det danske marked.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Foto: Pressefoto/Mooni