HBO Max i kæmpe udvidelse
15 nye lande i Europa og 6 mere på vej

Efter at have åbnet HBO Max sidste år, i de markeder hvor HBO allerede var repræsenteret (Norden, Portugal og Spanien) så er turen nu kommet til at HBO Max rykker ind i flere europæiske lande. Det skriver Reuters.
Den 8. marts 2022 åbner HBO Max i: Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Holland, Kroatien, Moldova, Montenegro,Nordmakedonien, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn
Senere på året følger Grækenland og Tyrkiet, samt yderligere 4 lande som der endnu ikke er sat navn på. Det er planen at HBO Max skal være repræsenteret i 190 lande i år 2026.
Lande som Storbritannien, Tyskland og Italien får tidligst adgang til HBO Max til næste år. Årsagen er at HBO har en deal med Sky, som opererer i de lande.
I Portugal bliver prisen 5,99 euro, svarende til ca. 45 kr/måned. Der kommer dog et introtilbud hvor adgang købes til 3,99 euro, svarende til ca. 30 kr/måned.
Da HBO Max blev lanceret herhjemme i slutningen af oktober 2021, og her var åbningstilbudet 39,50 kr/måned mod normalt 79 kr/måned.
Det særlige ved HBO’s åbningstilbud herhjemme var at det gælder ‘hele livet’, dvs. enten indtil abonnementet opsiges – eller til der hvor HBO Max lukker og bliver til noget andet.
TechRadars nyhedsbrev
Tilmeld dig for at modtage daglige nyheder, anmeldelser, meninger, analyser, tilbud og mere fra teknologiens verden.

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.