Google betaler milliarder for at være standardsøgemaskine hos telegiganterne Apple og Samsung.
Sådan lyder anklagerne fra det amerikanske justitsministerium mod Google. Parterne stod over for en føderal dommer i den amerikanske delstat Nebraska.
Det beretter Bloomberg ifølge Computerworld.
- Google skruer op for hastigheden i Chrome
- Syv overraskende danske verdensrekorder på Google
- Google Workspace med stor opgradering - tilpasset tiden efter Corona
Det kom ikke frem, hvor meget Google betaler telefonfabrikanter og browsere for at være standardsøgemaskine på alle amerikanske mobiltelefoner.
Men tallet blev ifølge Computerworld beskrevet som ”enormt”.
“Google investerer milliarder i standarder (standardsøgemaskine, red.), fordi de ved, at folk ikke ændrer dem,” lød det fra advokaten fra det amerikanske justitsministerium.
Høringen i Washington markerer det første sammenstød i sagen mellem parterne og tiltrak højtstående embedsfolk fra det amerikanske justitsministerium på tilhørerrækkerne.
Kernen i striden er de kontrakter, Google har med telefonfabrikanterne og med browserne, hvor det amerikanske justitsministerium hævder, at Google har forsøgt at opretholde et onlinesøgningsmonopol i strid med monopollovgivningen i landet. Det skriver Computerworld.