Galaxy S10 er ikke på CES 2019, men det er tilgengæld Samsungs planer for 5G

Samsung Galaxy S10 på CES 2019

Samsung Galaxy S10 blev ikke annoncerret på CES 2019 i denne uge, men meget af den indmad som ventes at drive telefonen er at finde i Las Vegas: fra 5G-teknologien til 7nm chipsets. 

Galaxy S10 er lige rundt om hjørnet, og er den største nyhed, som mangler på CES. 

Samsung var dog ikke sene til at pirre os med nogle hentydninger til telefonen under deres CES-pressekonference. ”I første halvår af dette år lancerer vi 5G-smartphones på markedet”, sagde Samsung VD og præsident HS Kim onsdag. Han proklamerede, at ”5G er her nu” og nævnte samtidig navnene på amerikanske operatører, som allerede er klar: AT&T, Verizon og Sprint.

Samsung nævnte desuden, at de er det første firma, som vil modtage FCC-godkendelse for deres kommercielle 5G-udbud. De er opsat på at lancere den første 5G-smartphone. Naturligvis er sydkoreanernes konkurrenter ligeledes opsatte på at lancere 5G-telefoner i 2019, hvilket inkluderer OnePlus og Motorola. 

Selvom Motorola kommer først med en 5G Moto Mod-tilføjelse, som kan monteres på Moto Z3, er det ikke at sammenligne med den første telefon, som fra fabrikken kan benytte 5G-standarden. Hverken tilføjelsen eller indbygget 5G bliver dog billigt, ifølge de producenter vi har talt med på CES 2019.

Rygtede Samsung Galaxy S10 specifikationer

Også Qualcomm Snapdragon 855 er på CES 2019 – det chipsæt som ventes af drive Galaxy S10 i nogle lande, herunder USA (andre regioner, inklusiv de nordiske lande kommer nok til at benytte Samsungs egen Exynos 9820-chipsæt).

Snapdragon 855 er blot 7nm i tykkelse, men betydeligt kraftigere end Note 9, som udkom for seks måneder siden. Du kommer til at se de primære forbedringer i forhold Snapdragon 845-chippen på i sær kameraet og det hurtigere 5G-parate X50-modem.

Vi har endnu ikke set Samsungs nye telefon i virkeligheden, men Galaxy S10-lækager i denne måned peger på en 6.1 tommer AMOLED-skærm med hulkamera direkte indbygget i skærmen. Dette tegner til at bliver Samsungs alternativ til hakket. Det placerer frontkameraet øverst i højre hjørne for at reducere spildplads rundt om skærmen. 

Vi fik et smugkig på en Samsung prototype med et frontkamera i højre hjørne, da vi besøgte Qualcomms Snapdragon Summit sidste måned. Snart vil dette sorte hul blive fyld med pixels og en skærm, der fylder hele fronten. 

Fingeraftrykslæser i skærmen og tre kameraer?

Vi har ventet to år på at Samsung skulle lancere en Galaxy-smartphone med fingeraftrykslæser bygget ind i skærmen. Det har været et rygte siden Galaxy S8 og S8 Plus. Vi tænker det endelig bliver en realitet, eftersom Qualcomms ultrasoniske fingeraftryks-tech er klar.

Det efterlader samtidig noget ekstra plads på bagsiden af telefonen, hvor Samsung flyttede sin fysiske fingeraftrykslæser om for et par år siden. Vi skal dog ikke være bekymrede for tomme plads, da firmaet ventes at følge op på tidens trend og bruge tre kameraer på bagsiden. De vil ikke lade Huawei P20 Pro få al rampelyset for dem selv. Naturligvis er dette blot et rygte og alt er endnu en mulighed.

Man forventer tre Galaxy S10-telefoner 

Der kan meget vel komme tre forskellige udgaver af Samsung Galaxy S10, ikke kun de sædvanlige to vi har set de forrige generationer. Sammen med en normal udgave på 6.1 tommer, ser vi lækager, der indikerer en model på 6.4 tommer, Samsung Galaxy S10 Plus, samt en mindre udgave på 5.8 tommer, Galaxy S10 Lite. Dette kan gå hen og blive samsungs konkurrent til iPhone XR.

Numrene i bunden af billederne kan være batteristørrelser. Credit: @UniverseIce

Numrene i bunden af billederne kan være batteristørrelser. Credit: @UniverseIce

Hver af Samsungs 2019-modeller kan få forskellige størrelse batteri:   3.100mAh i Lite, 3.500mAh i Samsung Galaxy S10 og 4.000mAh i Galaxy S10 Plus. Det betyder, atS10 Plus vil kunne matche batterikapaciteten i den kraftige Galaxy Note 9. 

Vi er godt og vel en måned fra den forventede lancering af Samsung Galaxy S10. CES 2018 fortsætter ugen ud, så vi vil fortsætte med at spejde efter S8-læk i Las Vegas og globals frem mod MWC 2019 i februar.

  • Tjek hele TechRadars dækning af CES 2019.Vi er live i Las Vegas og bringer dig alle de hotteste tech-nyheder og lanceringer, plus hands-on anmeldelser af alt fra 8K-TV, skærme der kan rulles sammen, nye telefoner, bærbare og gadgets til det smarte hjem
TOPICS
Matt Swider