Inden årets udgang ventes et lovforslag om at indføre moms på rettighedsbetaling at blive vedtaget, og det vil i sidste ende føre til fald i antallet af tv-kunder, vurderer Danske Mediedistributører ifølge Berlingske.
- Paramount+ - nu med selvstændig app
- TV 2 indgår samarbejde med Paramount+
- Paramount+ nyheder: apps, enheder, prøveperiode, film og serier
Skatteministeriet har tidligere meldt ud, at forslaget vil udløse en betaling på 260 mio. kr. ekstra om året for tv-leverandørerne, som i forvejen betaler 1,3 mia. kr. om året i rettigheder til Copydan - og det vil ifølge Danske Mediedistributører betyde, at tv-abonnementet stiger med 15-20 kr. om måneden.
"Der skal ikke ret mange opsigelser til, faktisk kun tre procent, før tabet for broadcasterne og rettighedshaverne bliver større end statens indtægter fra den nye moms. Når folk siger tv-abonnementet op, mister man både kundeindtægter og rettighedsindtægter, og så falder annonceindtægterne fra tv-reklamer også. De ligger lige nu på omkring to milliarder kroner fra de tv-kanaler, som indgår i tv-pakkerne," siger Ib Konrad Jensen, kommunikationsdirektør for Danske Mediedistributører, til Berlingske.
Det er Skatteministeriet, der står bag lovforslaget, der vil gælde fra 2023, hvis det bliver vedtaget.