Derfor kom der ingen MacBooks ved Apples iPhone XS-event

MacBook

Heller ikke denne gang blev der præsenteret Mac'er af nogen art under Apples seneste lancerings-event. Selv om dette mønster næsten er til at forudsige efterhånden, så er det ikke mindre skuffende.

Apple valgte i stedet at afholde et meget mobil-centreret show, og vi kan forestille os to vigtige grunde til, at der ikke blev annonceret nye Mac'er sammen med det nye Apple Watch 4 og iPhone XS.

MacBook Air

Går linen ud

De dage, da Apple lancerede et halvt dusin produkter på én gang, er for længst ovre. På det seneste har Apple været meget mere målrettet i forhold til at præsentere produkter inden for en bestemt kategori. Denne gang valgte Cupertino-virksomheden imidlertid at gå linen helt ud ved kun at annoncere fire nye produkter.

Apple vil sandsynligvis afholde en separat event udelukkende for nye MacBooks og Mac desktop-computere - forhåbentlig i oktober. Det er trods alt på tide, at Apples computerprodukter får et soloshow. Sidste gang, at en Mac fik lov at sole sig i rampelyset var, da Apple introducerede iMac Pro på WWDC 2017 i juni sidste år.

Selvom både 13-tommers og 15-tommers MacBook Pro'en blev opdateret med Coffee Lake-processorer i juli, kom annonceringen med meget lidt hurlumhej i sammenligning med de store afsløringer, som nye iPhones og Apple Watches får.

Mac Mini

Tiden er ikke den rette endnu

Det giver endnu mere mening for Apple at holde disse lanceringer tilbage, hvis man kigger på tingenes tilstand i komponent-industrien, som er temmelig ustabil.

På mobilfronten introducerede Intel for nylig nye Whiskey Lake og Amber Lake processorer, som der efter sigende er mangel på, hvilket kan have gjort det nødvendigt at udsætte en ny MacBook-annoncering. Dette er ikke det bedste tidspunkt for Apple endelig at blive aktuelle med de nyeste processorer - som de har med den nye MacBook Pro - da Intel efter sigende har forsyningsproblemer med 14nm over hele linjen.

Hvad angår desktop-komponenter, er markedet endnu mere ustadigt. Historisk set foretrækker Apple normalt Intel-processorer, men Coffee Lake Refresh-processorer synes stadig at være flere måneder væk. Og så er der AMD på grafikkort-siden, som ikke rigtig har budt på noget nyt i det seneste år med undtagelse af Radeon RX Vega 56 Nano.

På trods af, at Apple tilsyneladende fortsat er tilbageholdende med store, nye Mac-udgivelser, så har selskabet lovet at levere en ny Mac Mini og Mac Pro 2019. Vi håber bare, at de vil holde deres løfter inden udgangen af dette år - eller endda det næste år.

TOPICS
Kevin Lee

Kevin Lee was a former computing reporter at TechRadar. Kevin is now the SEO Updates Editor at IGN based in New York. He handles all of the best of tech buying guides while also dipping his hand in the entertainment and games evergreen content. Kevin has over eight years of experience in the tech and games publications with previous bylines at Polygon, PC World, and more. Outside of work, Kevin is major movie buff of cult and bad films. He also regularly plays flight & space sim and racing games. IRL he's a fan of archery, axe throwing, and board games.