Der er planlagt ny Super Mario Bros-film til udgivelse i 2022 (og Miyamoto er med)

Kan du ikke få nok af Nintendos barske blikkenslagere? Så tag en dyb indånding og hold vejret de næste tre og et halvt år – for en ny film med Super Mario Bros. er under udvikling.

Chris Meledandri fra filmselskabet Illumination – dem, der også står bag filmene Grusomme mig og Minions – siger til magasinet Variety, at en ny Mario-film har højeste prioritet.

Film, der baseres på spil, er ofte ikke særligt gode, men Meledandri slår fast, at Shigeru Miyamoto, skaberen af blikkenslager-serien (og i øvrigt også mange andre ikoniske Nintendo-produkter), er med hele vejen gennem produktionen. Forhåbentligt skulle det føre til, at filmen får en høj standard, og at den holder sig tæt til original-oplægget

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Mario rammer det store lærred. Første gang var i 1993, da en temmelig bizar action-version af Super Mario Bros. blev lanceret i en slags sci-fi dystopisk udgave. Har du ikke set den, så er den skør nok til at bruge et par timer på.

Nintendo-karakter dukkede også op i Disneys fornøjelige film Wreck-It Ralph, der handlede om en fiktiv gaming-verden.

Men med Miyamoto ombord, og et produktionsselskab, der ved hvordan man laver gode film, så skulle den næste filmversion af Super Mario Bros. gerne være værd at se.

TOPICS
Gerald Lynch

Gerald is Editor-in-Chief of iMore.com. Previously he was the Executive Editor for TechRadar, taking care of the site's home cinema, gaming, smart home, entertainment and audio output. He loves gaming, but don't expect him to play with you unless your console is hooked up to a 4K HDR screen and a 7.1 surround system. Before TechRadar, Gerald was Editor of Gizmodo UK. He is also the author of 'Get Technology: Upgrade Your Future', published by Aurum Press.