Apple Watch skal være mere holdbar
Rygte om at Apple arbejder på en mere holdbar udgave af Apple Watch-serien
Hvis man dyrker ekstremsport eller er særlig hård ved sit udstyr på arbejdet, kan der være gode nyheder på vej til dem, der er glade for deres Apple Watch, skriver MereMobil.dk.
Ifølge den altid velinformerede Mark Gurman fra Bloomberg er den amerikanske techgigant nemlig i fuld gang med at udvikle en en 'håndværker-udgave' af Apple Watch, der prismæssigt kommer til at ligge i den dyrere ende, forventer han.
- Apple Watch 7 – lanceringsdato, pris, nyheder og rygter
- De bedste fitbit i 2021
- De bedste hovedtelefoner til træning
Da Apple Watch kom på markedet for nogle år siden, lå fokus ellers på design og mode, hvilket klart begrænsede brugernes interesse. Også fordi nogle af modellerne var særdeles kostbare og hurtigt blev teknologisk forældet.
Siden har Apple skiftet fokus til sport og sundhed, der har vist sig at være et hit.
I forbindelse med rygterne om en ”håndværker-udgave” af Apple Watch tales der desuden om, at tracking af svømning får flere funktioner.
Et mere holdbart Apple Watch vil måske komme på markedet senere i år eller i starten af 2022, lyder det fra Bloomberg.
Hvis Apple kommer med et "rugged" Apple Watch, får verdens mest populære smartwatch endnu et ben at stå på. Og nok særligt producenter af ure til ekstremsport skal begynde at kigge sig bekymret over skulderen.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.