Hvorfor du kan stole på TechRadar
Her er resultaterne fra MacBook Pros (13 tommer) tur gennem vores benchmark-test:
Cinebench CPU: 669 points Graphics: 39 fps
Geekbench 4 Single-Core: 5,320; Multi-Core: 18,135
Batterilevetid (TechRadar filmtest): 10 timer og 35 minutter
Nyere Macs og iOS-hardware kan afspille videoer med HEVC (High Efficiency Video Coding), også kaldt H.265. Det giver næsten samme kvalitet som H.264, men filerne er blot halvt så store. Kodning i dette format er en krævende proces, så det testede vi naturligvis op imod et par ældre Mac-computere.
Vi renderede en 57 minutter lang 1080p-video til HEVC ved hjælp af HandBrakes Apple 1080p30 Surround preset med encoderen sat til H.265 (x265). Den ældste Mac, vi testede, var en iMac fra 2011 med en 3.4GHz quad-core i7-processor. Den anden en Mac mini fra 2012 med en 2.6GHz quad-core i7.
Den sidste Mac mini er fra den ældste generation som macOS Mojave understøtter. iMacen tog to timer og 48 minutter, og Mac minien bruge tre timer og 6 minutter.
Så kørte vi testen på en 15-tommer MacBook Pro fra 2016 (2.7GHz, quad-core i7), og den skulle bruge en time og 33 minutter om den same opgave. Vores nye 13-tommer udgave blev sat på samme prøve, og den klarede sig faktisk udmærket, takket være dens quad-core i7-processor med Hyper-Threading. I alt brugte den en time og 32 minutter.
Den sidste test blev gennemført efter, at vi havde opdateret til macOS High Sierra 10.13.6 Supplemental Update, som Apple har sat i søen for at forhindre throttling (problemer ved overophedning) af CPU'erne i 2018-udgaverne. Da vi kørte testen før denne opdatering, var tiden to timer og 4 minutter.
Post macOS 10.13.6 patch
Blot få dage efter vores første anmeldelse, lancerede Apple en ekstra opdatering til macOS 10.13.6. Den er specielt målrettet 2018-modellerne af MacBook Pro. Opdateringen adresserer problemerne med CPU throttling, som var mistænkt for at have indflydelse på Core i9-processorerne, der er tilgængelige for 15-tommer modellerne.
Men i virkeligheden er opdateringen ikke kun til Core i9-CPU'erne, da problemet også er til stede i 8. generations Intel Core processor, inklusive den quad-core udgave, der sidder i 13-tommer modellen.
Derfor var vi nødt til at gentage vores tests. Der var ikke en bemærkelsesværdig forskel i vores Geekbenchs single-core og multi-core CPU testresultater, men der var en rimelig forbedring på 8 procent i Cinebenchs CPU-resultat, der gik fra 621 til 669.
Til gengæld leverede opdateringen en stor forbedring i vores HandBrake videoeksport benchmark-test. Dette var at forvente, idet programmet udnytter CPU'en næsten 100 procent, så her kunne vi se, hvor meget CPU'ernes ydelse før har været påvirket af denne throttling.
Testen tog 2 timer og 4 minutter uden opdateringen og 1 time og 32 minutter efter opdateringen. Dermed slår 13-tommer udgavens 8 generations quad-core i7 den "gamle" 6. generations quad-core i7 processor i 15-tommer MacBooken fra 2016 - begge har 2.7GHz clock speed.
Opdateringens forbedring af ydelsen fra Core i7 er markant, hvilket bevirker, ar vi får mere værdi for pengene. Til gengæld er vi lidt bekymrede for den dyre pris på de nye 13-tommer modeller, der er i butikkerne. De er ikke udstyrede med den Core i7-processor, som vi fik til test, men derimod en 2.3GHz Core i5.
Vi forventede ikke det store fra den Intel Iris Plus 655 GPU, der sad i vores anmeldelseseksemplar. I vores Cinebench-test var resultaterne ikke fantastiske, men der var et rimeligt boost i vores OpenGL test, der viste en fremgang til 39fps sammenlignet med sidste års udgave, der opnåede 34.
Intel Core-processorerne viste langt større fremgang, hvilket ikke var så overraskende, da Apple er gået fra dual-core til quad-core versioner. Single-core resultatet i Geekbench lød på en forbedring på 21 procent over sidste års dual-core i5-model. Vi var dog ikke i stand til at lave en direkte sammenligning, da Apple denne gang leverede en standardmodel med en 2.7GHz Core i7 opgradering, og ikke den normale 2.3GHz Core i5. Sidste års 13-tommer udgave havde en 3.1GHz Core i5.
Batterilevetid
Det bringer os til vores batteritest, som er skrappere end Apples egen. Den er sat til at køre med 75 procent brightness og indeholder op til 10 timers trådløs net-browsing eller iTunes video-afspilning. Vores test afviklede video i et loop i VLC Media Player med skærmen sat til 50 procent brightness for at kunne sammenligne mere direkte med øvrige hardwareproducenter.
13-tommer MacBook Pro'en afspillede video i 10 timer og 35 minutter, før den faldt i søvn. Det er noget bedre end resultatet på 6 timer og 37 minutter fra sidste år. Intels 8. generations processorer lovede bedre ydelse og længere batteritid, og det ser ud til, at de har leveret varen.
Vores bedømmelse
Denne 2018 udgave af MacBook Pro (13-tommer) er en blandet landhandel. Der er indlysende fordel på CPU-siden, selv om vi ikke rigtigt kan bedømme standardudgaven med dens Core i5, da Apple havde leveret en testudgave med en Core i7-processor. Startprisen er 15.900 kroner, og det vil nok afskrække en del.
Når det er sagt, så er SSD-disken super hurtig, og det er glimrende, uanset om du nu arbejder med billeder og video, eller bare vil have en computer, der er hurtig.
True Tone er en glimrende feature for alle, der arbejder med tekst og tal mere end billeder.
Samlet set er 2018 13-tommer MacBook Pro den slags opgradering, vi ville forvente efter et år, med et par fixede småfejl, snarere end at repræsentere et stort spring fremad.
- 1
- 2
Current page: Præstation, batterilevetid og bedømmelse
Forrige side Introduktion, pris og design