Anmeldelse: Fitbit Sense

Fitbit Sense Et stilfuldt smart ur, der hjælper dig med at håndtere stress

Fitbit Sense om håndled
(Image: © Ida Blix)

TechRadar Konklusion

Fitbit Sense er et ambitiøst smartwatch, der passer perfekt i disse stressende tider. Der er både fokus på mental sundhed og på bevægelse. Der er plads til forbedringer på softwaresiden, men hvis du er interesseret i at øge opmærksomheden på et sundere liv, er det måske lige det, du skal bruge for at komme i gang.

For

  • +

    Detaljeret logning af humør og stress

  • +

    Indbygget GPS til træning

  • +

    Meget behagelig at have på

Imod

  • -

    Meget kræver Fitbit Premium

  • -

    Skridttælleren er ikke 100% korrekt

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Anmeldelsen kort

Fitbit Sense er et perfekt smartwatch til den udfordrende tid, vi lever i. Det er designet, så du holder styr på både dit mentale og fysiske helbred og giver dig tips til hvor du kan forbedre dig. 

Ligesom flere andre moderne smartwatches og aktivitetsarmbånd har Sense en EKG-sensor, der kan registrere tegn på, hjerteflimmer, men det er stressmålingen der får uret til at l at skille sig ud fra mængden. Det kan bruges hver dag - ikke kun under en pandemi. . Det er en skam, at flere af funktionerne til styring af din stress kun er tilgængelige, hvis du abonnerer på Fitbit Premium, men du et halvt år gratis når du køber uret. 

Der er også imponerende funktioner til måling og styring af din aktivitet og træning, især hvis du er interesseret i at holde styr på forskellige pulszoner under din træning. Uret kan indstilles til flere træningsformer, og der er masser af statistik i app'en, når du er færdig med at træne. 

EKG-funktionen blev ikke aktiveret fra starten, men kom med en firmwareopdatering i oktober 2020. Hvad angår stemmestyring understøttes både Google Assistant og Alexa. Sidstnævnte kan vi ikke bruge til så meget i Danmark. 

Fitbit Sense er ikke perfekt. Der er plads til forbedring flere steder, også i den tilhørende app. Her gælder det især funktionen, der hjælper med at holde styr på menstruation.  

Pris og tilgængelighed

I danske webshops kan Fitbit Sense købes for omkring 2.300 kr. Det er i den høje ende for et Fitbit-produkt, men til gengæld får du en masse rigtig brugbare funktioner. 

Fitbit Sense set fra siden

(Image credit: Ida Blix)

Design og skærm

  • Lys, klar skærm
  • Behageligt rem 
  • Stort udvalg af urskiver

Fitbit Sense er et rigtig flot ur. Designmæssigt minder det om Fitbit Versa fra 2018, med  den firkantede urskive og de let afrundede hjørner.

Rammen er lavet af rustfrit stål, hvilket giver uret et lidt mere luksuriøst udseende. Der en lille berøringsknap i venstre side, som du kan indstille, så dine mest bruge apps åbnes. F.eks. kan et langt tryk åbne Fitbit Pay eller Google Assistant. Trykker du to gange ser du dine fire favoritapps. 

Genvejene er meget nemmere at bruge end at swipe igennem menuen.

Fitbit Sense på håndled

(Image credit: Ida Blix)

Farveskærmen er beskyttet af Cornings Gorillaglas og er lys, skarp og responsiv. Et swipe til højre giver adgang til forskellige indstillinger, f.eks. dvaletilstand, som sikrer, at uret forbliver slukket og lydløst, når sover.

Et swipe nedad giver dig altid  adgang til dine meddelelser, som du kan tilpasse via Fitbit-appen.

Fitbit Sense leveres med en blød silikone rem uden hårde spænder. Det ligner Polar Unite og er lidt svært at sætte fast, fordi enden skal ind under så det ikke hænger løst. Når startvanskelighederne er klaret, sidder uret godt. Og vi lagde næsten ikke mærke til, at vi havde det på. En stor fordel; især om natten. 

Fitbit anbefaler, at du strammer det lidt ekstra, når du træner for at sikre, at du får en mere nøjagtig pulsmåling, og at du rengør remmen regelmæssigt Det er også godt at tage uret af og til for at lade huden ånde.

Fitbit Sense-remmen

(Image credit: Ida Blix)

Sense leveres med to remme, så du kan vælge den rigtige størrelse til netop dit håndled. Den mindre rem passer til håndled med en omkreds på140-180 mm. og den større passer til håndled med en omkreds på 180-220 mm.

Du kan købe remme i forskellige materialer og i flere farver, hvis du vil variere lidt.

Du kan også skifte mellem urskiver. Du kan downloade fire stykker til din Sense, som du hurtigt kan skifte mellem. Men det er ikke helt brugervenligt. I årets indstillinger kan du f.eks. ændre for lysstyrken, om skærmen altid skal være tændt osv. Men for at skifte urskiven skal du ind i en separat indstilling på Sense. 

Urets smarte funktioner 

  • Understøtter Google Assistant
  • Logger dagligdagens stress og humør
  • Flere funktioner til  mindfulness og meditation

Fitbit Sense giver op til seks dages batterilevetid, men hvis du bruger alle indbyggede sensorer flittigt, falder den - og er skærmen altid tændt bruges der naturligvis også batteri på det. Når det er tid til at oplade, er det let; Sense leveres med et kort USB-opladerkabel med en firkantet dock, der er fastgjort magnetisk på bagsiden af ​​uret.

Uret leveres med de sædvanlige funktioner, vi forventer af en dyrere Fitbit-model, inklusive Fitbit Pay, som kan bruges af de fleste bankkunder herhjemme. Og så kan den indbyggede Google Assistant også hjælpe dig med hverdagens gøremål

Du kan modtage opkalds- og SMS-beskeder fra din telefon, og du kan diktere svar på beskeder med den indbyggede mikrofon. Det er også muligt at besvare opkald via Bluetooth.

Fitbit Sense på håndled

(Image credit: Ida Blix)

Den funktion i ​​Sense, der skiller sig mest ud, er stressmålingen. Uret måler den  elektrodermale aktivitet (EDA) Det er kort fortalt hudens ledeevne og små endinger i svedniveauet, f.eks. når du får fugtige hænder før du skal tale foran en gruppe mennesker.

Stress er ikke det eneste, der påvirker det. Motion og varme er også påvirkninger. Jo færre udsving målingerne har, desto roligere er du. For at lave en måling skal du sørge for, at Sense sidder godt rundt om dit håndled og vælge en EDA-scanning. Til den "hurtige" måling skal du placere din håndflade over skærmen og vente i to minutter.

Du mærker en vibration, når målingen begynder, og en anden, når du er færdig.

Når målingen er afsluttet, kan du også tilføje en hurtig note om, hvordan du har det i øjeblikket - meget rolig, rolig, neutral, stresset eller meget stresset. Du kan derefter finde oplysningerne i Fitbit-appen.

Stressmålingerne falder ind under kategorien Mindfulness i Fitbit-appen. Her kan du se alle tidligere målinger og en kalender, der viser, hvordan din følelse ændrer sig over tid.

Her er der også øvelser, der kan hjælpe dig med at håndtere stress. Du kan sætte mål op, så du får påmindelser om at lave EDA-scanninger, logge hvordan du har det i flere dage. Ved at se tilbage så kan du få en idé om, hvad der påvirker dit stressniveau. 

Screenshot fra Fitbit-app'en

(Image credit: Ida Blix)

Der er flere måder at håndtere stress på med Fitbit Sense og appen - men de fleste kræver et abonnement på Fitbit Premium.  Når du køber uret, får du et halvt års abonnement, men vil du have det bedste udbytte af funktionerne derefter koster det  75 kr. om måneden eller 600 kr. om året. 

Sense kan måle hudtemperaturen, mens du sover, hvilket giver dig et overblik over tid. Uret kan ikke sige, at du har en infektion, men forhøjede temperaturer kan indikere, at noget er galt. Fitbit er også involveret i en Covid-19-undersøgelse, der tyder på, at biometriske data fra enheder som Sense kan bruges til at opfange tidlige symptomer på luftvejsinfektioner.

Det tager tre nætter, før Fitbit-appen kan se din huds basistemperatur og derefter vise dig, hvordan den ændres, mens du sover. Normalområdet er adskillige grader. Hvis du vil, kan du også måle din kropstemperatur med et andet termometer og manuelt tilføje denne værdi.

Screenshot fra Fitbit-app'en

(Image credit: Ida Blix)

En anden ting, som Sense måler om natten, er iltmætning i blodet (SpO2). Det kan hjælpe dig med at opdage eksempelvis søvnapnø, hvor du regelmæssigt holder op med at trække vejret om natten. Det fører til dårligere søvn og træthed. Du skal aktivere målingen manuelt i enhedens indstillinger, og det bruger selvfølgelig lidt ekstra batteri.

En anden ting, du kan holde styr på med Sense, er din menstruation. Funktionen skal ikke ses som en form for prævention, men den viser, hvornår det er sandsynligt, at du er mest frugtbar og giver dig mulighed for at logge PMS-symptomer, så du er forberedt hver måned.

Det kunne forbedres ved at integrere med humørlogning, så du kan se, hvordan hormonerne påvirker, hvordan du har det i løbet af måneden. Vi så også gerne Fitbit kombinere det med målingerne af hudtemperaturen, der kan indikere ægløsning.

Hold styr på din træning

  • Stort udvalg af træningsformer
  • Velegnet til træning med forskellige pulszoner
  • Indbygget GPS og understøttelse af Strava

Der er mange typer af træning i Fitsit Sense, bl.a. cykling, kredsløbstræning, golf, pilates, spinning, svømning, løbebånd og yoga. Det er nok for langt de fleste. 

Fitbit Sense på håndled

(Image credit: Ida Blix)

Sense er vandtæt ned til 50 meter, så du kan svømme med det i både poolen og saltvand  (Fitbit anbefaler dog, at du skyller remmen med rent vand bagefter).

Vi bruge nogle af de indbyggede træningspas  og bemærkede ikke noget uventet i de rapporterede pulsmålinger. Vores puls afspejlede, hvordan det føltes. Der var som forventet en kort forsinkelse i målingerne 

Fitbit Sense vibrerer for at indikere, at du skifter mellem pulszoner, hvilket er meget nyttigt, når du træner. Vi kan også godt lide, hvordan pulsen tydeligt vises på skærmen hele tiden - noget ikke alle konkurrenter gør.

Screenshot fra Fitbit-app'en

(Image credit: Ida Blix)

Sense har indbygget GPS, så du kan kortlægge dine ture, uanset om du går, løber eller cykler selv uden at have din telefon med dig. GPS aktiveres kun, hvis du vælger den korrekte træningstilstand manuelt. Det vil sige, det er ikke aktiveret, når uret selv registrerer, at du er begyndt at træne. Det er en god ting, for det sparer på batteriet.

Når du er færdig, finder du dine kort i Fitbit-appen, og du kan linke din Fitbit-konto til Strava, så de synkroniseres automatisk.

Fysisk og mental sundhed kan have stor indflydelse på hinanden, og det her er det første smartwatch, vi har set, der har ligeligt fokus på begge dele. Der er stadig små underlige ting, der skal rettes. Men vi forventer, at Sense bliver endnu bedre med tiden. 

Ida Blix

Ida Blix är journalist med ett stort teknikintresse. Hon är en kreatör med förkärlek för fotografi, video och poddradio. Expert på det mesta som rör Apple, men de senaste åren har mobiler, kroppsburna enheter och smarta hemmet tagit över som favoritområden att bevaka.