Viaplay bliver en del af Telmore Play

Teleselskabet Telmore kan i dag afsløre, at de har indgået nyt partnerskab med den nordiske streaming-gigant, Viaplay. 

Aftalen betyder, at Telmore-kunder fremover får adgang til Viaplay som en del af deres Telmore Play-abonnement, der i forvejen inkluderer TV2 Play, HBO Nordic, Telmore Musik og Bookmate.Telmore har i dag mere end 200.000 kunder, der abonnerer på Telmore Play.

Oprustningen sker som led i en større digital strategi fra Telmore, der vil styrke sit underholdningstilbud og tilbyde mere end blot et mobilabonnement. 

“Viaplay er en af Nordens førende leverandører af digital underholdning, så vi er rigtig glade for at have dem med i vores portefølje. Med Viaplay får vi et endnu stærkere og slagkraftigt produkt, der giver vores kunder adgang til den bedste digitale underholdning on demand,” siger Henrik Lehman, der er direktør i Telmore.  

Hos Viaplay er man ligeledes glade for den nye aftale og for at kunne byde Telmores kunder velkommen på den populære nordiske streaming-platform.

“Vi glæder os over det nye samarbejde, der betyder, at Telmores kunder nu får adgang til Viaplays store katalog af film og serier, der tilbyder en lang række fantastiske underholdningsoplevelser med alt fra store aktuelle blockbusters til vores populære egenproduktioner af dansk drama og reality,” siger Kenneth Krabbe, VP Pay TV Danmark, Nordic Entertainment Group. 

C More, Min Bio og Flipp ryger ud

Den nye aftale med Viaplay betyder samtidig, at tjenesterne Min Bio, C More og Flipp udgår som en del af Telmore Play. 

Kunder som allerede har et Play-abonnement, hvor Min Bio, C More og Flipp indgår, beholder disse tjenester. Det samme gælder for kunder, som med et ældre Play-produkt også har adgang til tjenesterne Wype og Pling.  

Nuværende Telmore Play-kunder kan herved selv vælge, om de ønsker at skifte til et af de nye Play-produkter med Viaplay.   

Se og læs mere om de nye Telmore Play-produkter her. 

Via: Telmore.dk

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.