TikTok er den mest downloadede app i første kvartal
Den mest downloadede app i årets første kvartal på verdensplan er den tidligere meget udskældte TikTok

Det er nok de færreste, som er i tvivl om TikToks populariet – og den ser ud til bare at vokse. Dette til trods for appen har været meget udskældt igennem tiden.
I en ny rapport fra analysefirmaet Sensor Tower blev TikTok kåret til den mest downloadede app på verdensplan i årets første kvartal. Det skriver meremobil.dk
TikTok nåede milepælen på 3,5 milliarder downloads ”all-time”, hvilket den er første app, som ikke er ejet af Meta, der når. Der er kun fem apps, som har rundet denne milepæl i historien. Det skriver 9to5mac.
Selvom TikTok har været forbudt i Indien siden juni 2020, så oplevede den en vækst på 11 procent i Asien målt på første kvartal i år mod året før, skriver meremobil.dk.
I USA har TikTok været den førende app hvert kvartal siden 1. kvartal 2021.
Et lille ”fun fact” er ifølge meremobil.dk i øvrigt, at langt de fleste iOS-brugere downloader TikTok på deres iPhone og ikke iPad.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.