Proshop bruger millioner på blokering for opkøbsrobotter
Opkøbsrobotter løber i mange tilfælde med de bedste tilbud hos onlinebutikkerne
It-forhandleren Proshop tager nu kampen op mod robotter, der hurtigere end de menneskelige kunder hapser de bedste tilbud fra onlinebutikker som Proshops.
Tendensen har flere gange overbelastet Proshops systemer, og derfor vil selskabet blokere for de såkaldte opkøbsrobotter.
Det citerer Computerworld Børsen for at skrive.
- De bedste antivirus-programmer
- Er gratis antivirus nok til at beskytte min computer
- De bedste gratis VPN-tjenester
“Vi var under så hårdt et pres, at vi var nødt til at gøre noget. Vores system var nogle gange nede i et minut eller to, og det kan ellers klare ekstremt meget tryk med 100.000 brugere på samme tid. Alligevel har vi været mast i knæ,” siger Poul Thyregod, der er direktør hos Proshop ifølge Computerworld til Børsen.
Særligt produkter som grafikkort, harddiske og den eftertragtede Playstation 5 er nogle af dem opkøbsrobotterne støvsuger webbutikkerne for, inden de øvrige kunder kan nå at gennemføre købet.
Proshop har derfor kastet millioner i et system, der skal holde robotterne på afstand og sikre, at der sidder en fysisk person og klikker sig igennem webshoppen.
Det er langt fra første gang Proshop investerer i nye teknologier, der skal sikre selskabet en solid placering på markedet.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Proshop kastede sig også tidligt ud i et automatiseret lager, der sikrer en hurtigere lagerstyring og levering. Det skriver Computerworld.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.