OnePlus 7 bliver den første mobil med Snapdragon 855
Og den lader til at lande tidligere end forventet
Vi kender ikke navnet på modellen endnu, men OnePlus er de første til at bekræfte, at deres næste telefon bliver udstyret med Qualcomm Snapdragon 855.
Pete Lau, administrerende direktør for OnePlus, bekræftede nyheden på scenen under Qualcomm Snapdragon Summit 2018 og sagde, at deres næste mobil vil være udstyret med det nyligt annoncerede chipset.
Lau bekræftede ikke navnet på den kommende mobil, men i betragtning af, hvordan OnePlus-enheder traditionelt navngives, kan vi godt gå ud fra, at der er tale om OnePlus 7.
Vi havde i forvejen forventet, at den næste OnePlus-enhed ville være udstyret med Snapdragon 855, men det er en overraskelse, at firmaet er først til at annoncere, at de vil have det nye chipset.
Første gang for OnePlus
Et andet interessant spørgsmål er, hvornår vi får den næste OnePlus-telefon at se. Vi forventede egentlig, at den ville blive lanceret omkring april eller senere i 2019, da OnePlus gerne afslører en ny telefon hvert halve år, men denne nyhed tyder på, at den kan blive lanceret tidligere.
Tidligere har Samsung og Sony ofte været de første til at meddele, at de vil anvende nye Snapdragon-chipsets, men det er så ikke tilfældet med Snapdragon 855.
Vi ved endnu ikke, hvilken mobil-model, der vil være den første, du kan købe med det nye chipset ombord. Vi troede, at Samsung Galaxy S10 kunne hænde at blive den første telefon på markedet med Snapdragon 855, men den aktuelle nyhed kan betyde, at den næste OnePlus-enhed bliver tilgængelig før Samsungs næste telefon.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Lau bekræftede også, at selskabet vil være de første til at lancere en 5G-telefon i Europa takket være et partnerskab med EE i Storbritannien. Da 5G er en af de store opgraderinger, der følger med Snapdragon 855, formoder vi, at der er tale om samme telefon.
James is the Editor-in-Chief at Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.