iPhone SE og iPhone 6S har fået dødsstødet, og det ser ikke godt ud for iPhone SE 2

Det er ingen hemmelighed, at Apple har en tendens til at give en ældre iPhone-variant dødsstødet, når nye modeller lanceres, men denne gang er et af dødsfaldene lidt mere betydningsfuldt.

Mens iPhone XS, iPhone XS Max, iPhone XR og Apple Watch 4 løb med overskrifterne, forsvandt iPhone 6S, iPhone 6S Plus og ikke mindst iPhone SE i stilhed fra tech-selskabets website.

Det er ingen overraskelse, at de to 6S-telefoner blev fjernet. Apple foretrækker typisk at holde en tredjegenerations-serie tilgængelig, og med indtoget af den nye iPhone-trio er 6S'erne blevet overflødige, da iPhone 7 og iPhone 8 nu overtager pladsen.   

Kan du huske, da det var nemt at holde (og betjene) en iPhone?

Kan du huske, da det var nemt at holde (og betjene) en iPhone?

Det er det officielle tab af iPhone SE - og nul tegn på en iPhone SE 2 - der vil skuffe fans af mindre telefoner.

Lad os mindes

Det betyder, at vi formentlig kan vinke farvel til håbet om, at Apple vil reboote deres mindre telefoner, som ellers er populære blandt fans på grund af deres størrelse og pris.

Apple er tilsyneladende er endegyldigt færdige med små telefoner - og iPhone XS på 5,8 tommer er den mindste af de tre nye mobiler.

Den "overkommelige" nye iPhone XR (som trods alt koster fra 6.699 kr.) er udset af Apple til at være en mere tilgængelig iPhone. Og den kan prale af en stor skærm på 6,1-tommer, hvilket næppe er det, de fleste SE-fans er på udkig efter.

Vi vil bestemt savne en af disse

Vi vil bestemt savne en af disse

Hvis du leder efter en "billig" iPhone, så er prisen på iPhone 7 netop blevet sat ned, men den har stadig ikke den egenskab, der får SE'en til at virke tiltrækkende på folk – en håndterlig størrelse.

Mens XS, XS Max og XR fortsat løber med al opmærksomheden, så lad os tage et minuts stilhed og mindes iPhone SE og Apples kompakte smartphone. Det har været en fornøjelse.

TOPICS
John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.