iPhone 14 Pro kæmper lidt med kameraproblemer - men det kan stadig ende med at blive et af de bedste, vi har set

iPhone 14-rygter: Billedet viser bagsiden af en iPhone 13 Pro
iPhone 13 Pro (Foto: TechRadar)

Rygter og lækkede informationer om iPhone 14 fortsætter med at rulle ind. Der er kun en måneds tid til den forventede lancering nu, og de seneste uofficielle informationer på nettet giver os en idé om, hvad vi kan forvente af bagkameraet på de nye Pro-modeller. 

Ifølge en kilde, der talte med den velkendte LeaksApplePro, er 48MP-sensoren på bagkameraet, der introduceres på Pro-modellerne i år, "den bedste i en smartphone, hvis der er lys nok". Så det tegner jo godt. 

Den knapt så gode nyhed er, at nattilstand har "visse problemer", der skal løses, før den er klar, og at funktionen i øjeblikket faktisk er værre end iPhone 13 Pro. Vi skal dog lige huske, at iOS 16 stadig testes, så der er højst sandsynlig optimeringer på vej.

See more

iPhone 14: Højtaler, skærm og batterilevetid

Den samme kilde bekræfter, at hakket i toppen af frontdisplayet erstattes med et cirkelformet hul og en lille pilleformet udskæring på iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max, som der tidligere gik rygter om. Men det "føjer ikke noget nyt" ifølge kilden. 

Batterilevetiden skulle efter sigende blive bedre igen i år. iPhone 14 Pro får tilsyneladende et par timer ekstra lagt til den samlede batterilevetid. Til sammenligning har iPhone 13 Pro en batterilevetid på 22 timers videoafspilning. 

Ifølge kilden er højttalerne også blevet forbedret og får en bedre bas og forbedret klarhed. Hvad angår skærmkvalitet, skulle det blive stort set det samme som skærmene på iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max.


I år betyder Pro virkelig Pro

Selvom vi aldrig kan hverken bekræfte eller afkræfte rygter 100%, før en enhed rent faktisk lanceres, har vi dog en idé om, hvilke kilder der er mere pålidelige end andre. Der dukker flere og flere oplysninger op hver dag, og på den måde får vi en nogenlunde god idé om, hvad der er mest sandsynligt. 

Ud fra det, vi har hørt om iPhone 14-modellerne indtil videre, lader det til, at det de to Pro-modeller (iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max) der bliver de mest spændende. Først og fremmest er det de telefoner, der får CPU-opgraderinger

Nu har vi så også hørt, at kamerasystemet på Pro-modellerne skulle blive det bedste, som Apple er kommet med (på trods af problemer med svagt lys). iPhone 13-serien kommer med 12MP og opgraderingen til 48MP-sensoren skulle efter sigende kun gælde de avancerede telefoner

Apple giver dig altså hurtigere interne komponenter, et markant bedre kamerasystem og tilsyneladende også en forbedret batterilevetid, hvis du går efter iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max. Hvis priserne rammer plet kan de meget vel blive de bedste iPhones, du kan købe i år.

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra