Huawei Mate 20 Pro og Mate 20 er ankommet og stjæler rampelyset fra iPhone XS
Huawei satser på at vise, at de kan lave verdens bedste telefon
Hvis du er vild med cremen af smartphones, har du sikkert fulgt Huaweis indtog på markedet med interesse - og deres nye telefoner, Huawei Mate 20 Pro og Mate 20, vil givetvis kun gøre interessen endnu større.
De to nye flagskibstelefoner rummer den bedste teknologi, mærket har at tilbyde; Mate 20 Pro kan for eksempel prale af high-end features og en ægte verdensnyhed.
Vi har haft mulighed for at tilbringe noget tid med at afprøve begge telefoner, og her er vores hands on-anmeldelser af både Huawei Mate 20 Pro og Mate 20.
Verdensnyhed
Midt i lancerings-begejstringen er der dog en dårlig nyhed for os danskere, da det kun er Huawei Mate 20 Pro, der kommer på hylderne herhjemme. Til gengæld er den gode nyhed, at Mate 20 Pro er den af de to telefoner, der i allerhøjeste grad udmærker sig positivt - ikke mindst i kraft af dens imponerende specifikationer.
Men lad os starte med den nævnte verdensnyhed: Hvis du har en ven, der virkelig har brug for noget batteritid, og vedkommendes mobil understøtter trådløs opladning (f.eks. Google Pixel 3), kan du placere den bagside til bagside med Mate 20 Pro og overføre lidt strøm.
Apropos batteri, så skulle 4200 mAh-batteriet være et af de stærkeste på markedet. Under vores fem dage lange forhåndstest af telefonen bemærkede vi, at vi havde gået med den en hel 8-timers arbejdsdag (uden opladningspauser) og stadig havde 79 % batteri tilbage, hvilket er temmelig imponerende for en top-end mobil.
Indmaden er også kraftfuld: Den nye Kirin 980 chip fra Huawei er kombineret med 6 GB RAM og 128 GB lagerplads, og der kan tilføjes ekstra plads med et nano SD-kort. Dette er et nyt format fra Huawei, hvilket betyder, at det vil være dyrere at udvide lagerpladsen på denne telefon.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Skærmen er nok det, der imponerer mest ved telefonen (altså bortset fra batteritiden, hvis den virkelig er så god, som det umiddelbart lader til). Du får en 6,4-tommers buet OLED-skærm med et WHD long-style display (19.5:9, hvis du vil være teknisk), og det giver en opløsning på 3120 x 1440 presset ind i en lille ramme.
Kameraet byder også på high-end specifikationer: På bagsiden er der tre linser på 40 MP, 20 MP og 8 MP, der henholdsvis leverer performance ved dårlige lysforhold, ultravidvinkel-billeder og en 3x zoom. På forsiden er der et 24 MP kamera til selfies.
Den vejledende pris for Huawei Mate 20 Pro er 7.499 kroner, og der er tre farver at vælge imellem herhjemme: Blå, sort og den farvegraduerede "Twilight". Flere af teleselskaberne tager allerede i mod forudbestillinger, men telefonen bliver først tilgængelig den 5. november.
Hvis du vil vide mere, så kan læse mange flere detaljer i vores hands on-anmeldelse af Huawei Mate 20 Pro.
Den billigere "lillebror"
Selv om Mate 20 ikke kommer på det danske marked, har man lov at være nysgerrig, så lad os tage et kig på, hvordan den adskiller sig fra Mate 20 Pro.
For det første er den billigere (varianten med 128 GB lagerplads og 4 GB RAM koster 926 dollars, hvilket svarer til ca. 5.970 kroner). Men ikke desto mindre kommer den med nogle af de samme specifikationer som Mate 20 Pro.
Den har det samme Kirin 980 chipset, kommer i varianter med enten 6 GB eller 4 GB RAM, og den har en EMUI brugerflade baseret på Android 9.
Der er også tre kameraer på bagsiden, om end de ikke er helt så imponerende som "storebror", hvad angår megapixels, idet der er tale om henholdsvis 16 MP, 12 MP og 8 MP. Kameraet på forsiden kan dog også her prale af 24 MP.
Batteriet er kun på 4.000 mAh, men holder stadig længe. Skærmen er til gengæld en lille smule større, idet den måler 6,5-tommer, men har kun fuld HD-opløsning: 2244 x 1080.
Du kan også udvide telefonens hukommelse med op til 256 GB mere ved at bruge et nano SD-slot, og Mate 20 findes desuden i de samme farver som Mate 20 Pro.
- Hvad med Huaweis nye Watch GT? Tja, der er ingen Android Wear...
John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.