Ventetiden er forbi. Snart rammer det populære gratisspil Fortnite nemlig Android-mobiler. Ifølge rygter bliver spillet lanceret sammen med Samsung Galaxy Note 9 senere i dag, men du kan allerede nu få et indblik i, hvordan spillet fungerer på en Google-enhed.
XDA Developers-medlemmer har nemlig formået at få fat i APK-filerne til Fortnite på Android, og de har filmet spillet "in action" på en Samsung Galaxy S9 Plus.
Ifølge rygter er Fortnite forbeholdt "Samsung-exclusive", når det først bliver udgivet på Android-enheder. Det forlyder, at det sydkoreanske firma kan have besluttet sig for en eksklusiv 30-dages periode, før ejere af andre Android-mobiler vil kunne købe spillet.
(OBS. Links i denne artikel kan være skrevet på engelsk)
Vi ved meget mere i eftermiddag
Samsungs Unpacked-event starter i dag kl. 17.00, og vi rapporterer live fra præsentationen af den nye Galaxy Note 9 og eventuelle oplysninger om Fortnite.
I mellemtiden kan du tjekke Fortnite-gameplay på Galaxy S9 Plus i videoen nedenfor.