Er VR fremtiden for web-browsing?

Oculus Quest

Virtual reality er ikke kun for gamere – dedikerede headsets vil sammen med touchskærme og mus, snart kunne blive en af de vigtigste måder at bruge nettet på.

Ved deres årlige Oculus Connect-konference, annoncerede Facebook Oculus Quest – et nyt headset, som forventes at blive udsendt i starten af 2019. Oculus Quest vil have en relativt overkommelig pris på $399 (omkring 2.600 kroner), og dermed gøre VR mere tilgængeligt for folk, som ikke har en kraftig pc.

Firefox Reality

I sidste måned lancerede Mozilla Firefox Reality – en browser til mixed reality (både VR og AR), og ifølge Andre Vrignaud, som er chef for mixed reality-strategien, så har den umiddelbare respons ligget langt over Mozilla's forventninger.

"De første downloads blev formentlig understøttet af features i de forskellige app-stores og reaktionerne har været virkelig positive," sagde han til TechRadar. "Vi har modtaget nogle virkelig fremragende ideer på Twitter, Reddit og vores Github repo, og vi arbejder allerede på vores 1.1 feature-liste som vi taler."

VR web bliver voksent

Firefox Reality er ikke den eneste virtual reality-browser på markedet, men Mozilla er den første af de gængse udviklere, der lancerer en hel browser specifikt til dette medium.

For at skabe den, har Vrignaud's hold været nødt til at gentænke alle dele af Firefox, inklusive tekst-input, browser-miljø og søgefunktion. Han tøver med at tale for hele teamet, men siger at mange er virkelig glade for den måde, man kan ændre vinduesstørrelse på, mens andre går mere op i indholds-strømmen. 

"Hvis jeg skulle pege på et område, som ser ud til at vække den største begejstring, er det Voice Search," sagde han. "Jeg ser folk bruge det jævnligt hele tiden, ikke blot til at foretage traditionelle søgninger, men som en genvej til navigation."

Firefox Reality stemmesøgning

Meget af Firefox's appel kommer fra dens enorme udvalg af brugerskabte udvidelser, og det er noget, som Mozilla håber på at udbrede til Firefox Reality – og opbygge et VR-web undervejs.

De arbejder også direkte med hardware-leverandører omkring den fremtidige hardware og software, som de gerne så blive en del af nettet, og hjælpe til med at udvikle WebXR-standarden. Det er afløseren til WebVR (en åben standard, som lader udviklere skabe virtual reality-oplevelser til internettet) med ekstra augmented reality-funktioner.

"Vi arbejder jævnligt med forskellige partnere, der ønsker at bringe indhold til nettet, som del af vores fortsatte investering i web-platformen," sagde Vrignaud. "Vi ser frem til at disse partnere annoncerer deres produkter (såvel som at præsentere nogle af dem i vores indholds-strøm!)"

Det virtuelle web er stadigvæk i sin barndom, men efterhånden som standarderne bliver etablerede, vil udviklerne være i stand til at få deres indhold ud til et bredere publikum og gøre dem tilgængelige over forskellige platforme. Firefox Reality er i høj grad under fortsat udvikling, men giver et fascinerende indblik i det, der ligger rundt om hjørnet.

Cat Ellis
Homes Editor

Cat is TechRadar's Homes Editor, covering smart home tech, kitchen appliances, vacuums, haircare and more. She's been a tech journalist for 15 years, having worked on print magazines including PC Plus and PC Format, and is a Speciality Coffee Association (SCA) certified barista. Whether you want to invest in some smart lights, find your ideal hair styler, or pick the espresso machine of your dreams, she's the right person to help.