Efter Apples lancering af M2-processor: En 'storebror' kan allerede være på trapperne

A black square ringed by rainbow light and the Apple logo and M2 in the center
(Foto: Apple, with modification by TechRadar)

Det er blot få dage siden, at Apple lancerede den nye Macbook Air, der som den første Mac havde den helt nye M2-processor under motorhjelmen.

Men nu tyder meget på, at Apple allerede har fremskredne planer for en mere potent pro-udgave af den nye processor.

Apple-mediet 9to5Mac skriver med henvisning til Apple-analytikeren Jeff Pu, der følger Apples forsyningskæder og leverandør-netværk, at Apples chip-producent TSMC ventes at begynde masseproduktionen af M2 Pro-chippen senere på året. Det rapporterer Computerworld.

Taler rygterne sandt, vil den nye M2 Pro-chip blive Apples første chip på blot tre nm.

Apples seneste iPhone-chip, A14 og 15, er alle fem nanometer-chip, og det samme er de øvrige chip i M-linjen til Mac-computerne.

Ifølge 9to5Mac kan den næste generation af Mac Mini komme i en udgave med den nye M2 Pro-chip, mens den formodentligt også vil være at finde i den næste generation af Apples desktop-kraftværk, Mac Pro.

Den almindelige M2-chip, der blev lanceret tidligere på ugen, er ifølge Apple 18 procent hurtigere end forgængeren, mens den grafiske ydelse er forbedret med 35 procent. Det skriver Computerworld.

TOPICS
Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.