Chatbot hjælper med at vælge vin

Mange har sikkert prøvet at stå med spørgsmålet om, hvilken vin, der passer til en bestemt ret – og det er et godt spørgsmål. For det øger smagsoplevelsen betragteligt, hvis vinen enten giver et medspil eller et klædeligt modspil til maden.

En ny Messenger chatbot giver dig respons med det samme, så du kort og præcist får et svar, der kan hjælpe dig til at vælge en vin, der både passer til retten og til dine smagsløg.

Først får du helt kort og generelt svar på, hvilken type vin der passer til retten, og derefter får du tre konkrete forslag til vine, der på hver deres måde vil passe til. Her kan du under beskrivelsen af vinen se, hvilken vin, der passer bedst til dine smagsløg.

Chatbotten er lavet af Messengerbot.dk og er et automatiseret computerprogram, der håndterer kommunikationen med for eksempel kunder via Facebook. Man kan finde den nye chatbot via Grapelands Facebookside.