Nu begynder verden største teknologi-messe - CES 2025
Gør dig klar til årets første - og verdens største - messe for forbrugerelektronik og teknologi.
* Hvornår: 7. - 10. januar
* Hvor: Las Vegas, Nevada
* Mere info: www.ces.tech
CES 2025, verdens største teknologi-event, åbner officielt 7. januar. Vi forventer en kæmpe messe sprængfyldt med nyheder og lanceringer af mobiler-, wearables, computere, gaming-produkter, sundheds-, skønheds-, fødevare- og fitnessteknologi og meget mere.
Hvis der er en rød tråd, der løber gennem mange af de nye lanceringer, vil det nok være kunstig intelligens (AI). Selvfølgelig vil der også være et messeområde, som er dedikeret til AI, men det bliver nok virkelig svært at finde et produkt eller en kategori, som ikke kommer med en eller flere nyheder, der handler om generativ AI-funktioner. Med det tema i tankerne vil CES 2025 også se på vores ændrede energibehov (AI skal bruge meget energi), og hvordan teknologien vil sikre en mere bæredygtig fremtid.
Forvent banebrydende bilteknologi, personlige el-scootere, menneskelignende robotter, spiludstyr og masser af nye, sjove, underlige og overraskende gadgets. Vi ved godt, at der er meget at holde styr på. Men bare rolig. Vi holder dig orienteret om alle de tidlige annonceringer, og TechRadars journalister er på plads i Las Vegas fra den 5. januar, hvor pressen får en særlig forhåndsvisning af nogle af de bedste CES 2025-produkter og største lanceringer. Tjek vores engelske kollegers løbende opdaterede CES 2025-nyhedsartikel for at se alle de nyeste lanceringer og nyheder fra messen.
Her kan du se nogle af de bedste produkter fra tidligere år (på engelsk) Best of CES 2024 | Best of CES 2023 | Best of CES 2022 | Best of CES 2021 | Best of CES 2020
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.