Lenovo med verdens første bærbare computer med rulbar skærm - ThinkBook Plus Gen 6 Rollable

A Lenovo ThinkBook Plus Gen 6 Rollable on a red table
(Foto: Future / John Loeffler)

Efter et par års udvikling blev verdens første bærbare computer med rulbar skærm, Lenovo ThinkBook Plus Gen 6 Rollable, endelig afsløret på CES 2025.

Den bærbare computer, som kan skifte fra en 14-tommers liggende skærm til en 16,7-tommers lodret skærm med et enkelt tryk på en knap, blev første gang fremvist  for to år siden som en konceptenhed, men er nu gået over til produktion i 2025.

Den bærbare computer drives af Intel Core Ultra 200V-serien (op til en Core Ultra 7) og har også op til 32 GB LPDDR5x-hukommelse og op til 1 TB PCIe 4.0 SSD-lagerplads. Som en Lunar Lake-drevet bærbar computer har den også Intel Xe2-grafik, hvilket gør den til et godt, let valg for grafiske designere, der arbejder meget med stående dokumenter.

Læg dertil Wi-Fi 7 og Bluetooth 5.4, 2x2W Harman/Kardon-højttalere og et dobbelt mikrofonarray med 5MP IR-webkamera, og du har mere end en niche-laptop med en cool gimmick, men en kraftfuld mobil workstation-maskine til professionelle brugere.

Når det er sagt, er det helt klart den rulbare skærm, der stjæler billedet her, og alle, der sætter pris på en lodret skærm, som f.eks. software-ingeniører eller brugere, der arbejder med mange dokumenter, vil have svært ved at finde en anden bærbar computer som kan gøre ThinkBook Plus Gen 6 Rollable kunsten efter.

ThinkBook Plus Gen 6 Rollable kan noget, de andre ikke kan

Lenovo ThinkBook Plus Gen 6 Hands-On: Rollable Screen That Expands to 16.7 Inches! - YouTube Lenovo ThinkBook Plus Gen 6 Hands-On: Rollable Screen That Expands to 16.7 Inches! - YouTube
Watch On

Formen på de bærbare computer- hvor skærmen klappes ned og ligger oven på tastaturet - er bare det smarteste design. Det er svært at se andre måder at designe en bærbar computer på end at lave en skærm, der kan foldes ned på tastaturet.

Og da tastaturlayoutet også ligger ret fast, er bærbare computere for det meste fastlåst et bestemt format - en skærm, der er bredere end den er høj. Så hvis man har ønsket sig en bærbar, hvor skærmen er lodret, har man ledt forgæves. 

Her har nogle måske i stedet brugt en kraftfuld tablet som Samsungs Galaxy Tab S9 Ultra eller en anden form for ekstra skærm, men der findes ingen bærbar computer med den mulighed - før nu.

Men med ThinkBook Plus Gen 6 Rollable har du virkelig en innovation, der imødekommer dette specifikke behov, hvilket giver nogle brugere nye muligheder, som ikke har eksisteret før. 

Og selv om der findes bærbare computere med to skærme, skal man ofte bruge ekstra udstyr for at udnytte dem. F.eks. et trådløst tastatur  eller en stander til at holde dem oprejst. Men med ThinkBook Plus Gen 6 Rollable har du alt i én komplet enhed, hvilket betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at skulle slæbe ekstra udstyr med rundt. 

Til gengæld kan en computer med en skærm, der kan rulle, være mere sårbar end en traditionel bærbar. For det kræver flere bevægelige mekaniske dele, som kan blive slidt over tid. En bærbar computer med skærm, der kan udvides, fungerer jo ikke, hvis motoren, der ruller skærmen ud, går i stykker, og man ikke kan rulle den op (eller ned, hvis du er rigtig uheldig). 

Der er ingen tvivl om, at mange vil kunne bruge den nye bærbare. Men det er nok de færreste, der vil have råd til den. Når der er tale om så ny teknologi, vil prisen sandsynligvis blive svimlende høj, og der vil gå nogle år, inden denne type rulbar skærm kommer ned i en prisklasse, som almindelige mennesker har råd til.

Se også

TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra