Bang & Olufsen lancerer ny version - Beosound A5 Spaced Aluminium
Fremragende højttaler nu i aluminium med 3.500 aluminiumsskiver
Vi har tidligere anmeldt Bang & Olufsens bærbare højttaler Beosound A5, og vi var ret begejstrede. Dengang kom højttaleren i to versioner beklædt med enten lyst eller mørkt træ. Nu har Bang & Olufsen lanceret en ny version, som er fremstillet i aluminium. Men du skal have fat i den store pengepung, hvis du vil eje den.
Pris & Tilgængelighed
Beosound A5 Spaced Aluminium 10.499 kr. er tilgængelig i udvalgte butikker fra nu.
Se mere hos Bang & Olufsen
B&O-håndværk fra Struer
Som en hyldest til Bang & Olufsens tradition for design og håndværk i aluminium er fronten på Beosound A5 Spaced Aluminium fremstillet og færdiggjort i hånden på Bang & Olufsens Fabrik 5 i Struer. Fronten på Beosound A5 Spaced Aluminium illustrerer Bang & Olufsens tilgang til at skubbe grænserne inden for aluminium. Det er lavet af mere end 3.500 aluminiumsskiver og giver højtaleren et let udtryk.
"Vi har arbejdet med forskellige cirkulære mønstre på tværs af vores front-design til højttalere i mange år. Det er blevet vores signatur, men dette er en helt ny version," fortæller Michael Henriksson, vicedirektør for produktmarketing, og fortsætter: "Normalt er den cirkulære form det hul, hvor lyden strømmer gennem højttaler-fronten, men her har vi vendt idéen på hovedet og gjort den cirkulære form til den centrale attraktion, hvor lyden strømmer ud omkring, og på den måde vendt vores traditionelle design på hovedet for at skabe noget anderledes og fængende."
Opbygning af porteføljen af Beosound A5 Spaced Aluminium tilslutter sig den eksisterende portefølje af Beosound A5-designs - Nordic Weave og Dark Oak.
"Selvom varianterne Nordic Weave og Dark Oak er stilmæssigt forskellige, fremstår de begge varme og naturlige og afspejler de materialer og strukturer, vi er vant til at se i vores hjem. Med Spaced Aluminium er visionen en helt anden. Denne udgave føles grafisk, kontrasterende og teknisk. Den er naturlig og enkel, men ekstremt udtryksfuld og skulpturel.”
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Beosound A5 blev lanceret i april 2023 og befinder sig i krydsfeltet mellem transportabel lyd og lyd til hjemmet. Højttaleren har håndtag, så den er nem at flytte fra rum til rum. Den er dog så tung, at det næppe bliver den du smider i rygsækken, når du skal vandre Caminoen. Den har en IP65 vand- og støvtæt klassificering, så du kan tage Beosound A5 med udenfor – selv om modellerne med træbeklædning næppe har godt af styrtregn. Højttaleren giver 12 timers spilletid og fungerer samtidig som trådløs telefonoplader med en QI-oplader integreret i højttalerens top-panel. Beosound A5 er Bang & Olufsens mest alsidige højttaler, og lyden er i virkelig høj kvalitet.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.