TechRadar Konklusion
TicWatch E2 er et solidt smartwatch med de vigtigste funktioner du har behov for til aktivitets-tracking og med god batterilevetid. Det passer godt til de som træner lidt, imens de som er mere seriøse med deres træning godt kan savne mere avancerede funktioner.
For
- +
Overkommelig pris
- +
To dages batterilevetid
- +
Kan nu tracke surfing og svømning
Imod
- -
Har ikke NFC-betaling
- -
Kedeligt design
- -
Træningsdata mangler dybde
Hvorfor du kan stole på TechRadar
TicWatch E2 giver en god Wear OS-oplevelse til en overkommelig pris, uden at overdrive med avancerede funktioner eller et prangende design.
Uret er efterfølgeren til TicWatch E, som kom forrige år – et ur der også leverede en solid smartwatch-oplevelse til en fornuftig pris.
Kinesiske Mobvoi som står bag TicWatch-mærket hævder, at E2 er den ”ultimative trænings- og svømmepartner”.
E2 er altså svømmesikker og klarer sig fint i bassinet, når du skal træne netop der. Den har også nye intelligente træningsfunktioner, kraftigere indmad og et større batteri end den oprindelige E-model.
Spekulerer du på hvad E’et står for? Svaret er ”Express” og navnet adskiller det fra TicWatch S2, som sendes på gaden samtidig. Disse to ure har identitske specifikationer og er kun forskellige i deres design.
S2 (hvor S’et står for Sport) er større og kraftigere, hvilket gør det bedre egnet til udendørs brug, imens TicWatch E2 er slankere og bedre egnet til intensiv træning.
Pris og tilængelighed på TicWatch E2
Vi ved ikke præcist hvad TicWatch E2 kommer til at koste i de danske netbutikker, men den amerikanske pris er opgivet til 159,99 dollars, eller hvad der svarer til 1050 kroner. Vi forventer at prisen kommer til at ligge nærmere de 1300-1500 kroner, som er hvad det nuværende TicWatch E koster.
Vi opdaterer teksten med en korrekt pris, når vi ved mere.
Design og skærm
Designet på TicWatch E2 er mere funktionelt end stilfuldt. Kronen har flyttet side i forhold til forgængeren og sidder nu i højre side på E2, hvilket passer bedre til standarden.
Herved føles det mere naturligt at trykke på den, men du kan ikke dreje på den for at blandre igennem menuer. Her er du nødt til at bruge skærmen i stedet.
Det sorte hus er præget at et mønster af ringe rundt om skærmen. Det ser pænt ud, men vi er lidt skuffede over størrelsen på kanten, der er blevet lidt tykkere. Dette får TicWatch E2 til at se lidt mere klodset ud end vi havde ønsket.
Det er samtidig værd at bemærke, at E2 har fået et batteri, som er 30% større end forgængeren, så det er muligt at Mobvoi har gjort uret større, for at få plads til det. VI havde dog stadig foretrukket at kanten rundt om skærmen havde været lidt smallere.
Huset måler 46,9 x 52,2 x 12,9 mm hvilket gør det en tand højere og bredere end det dyrere TicWatch S2. Det er underligt, i og med at sidstnævnte er tænkt som en mere robust model.
Vender du uret på hovedet, finder du på undersiden en bule, som indeholder pulsmåleren, der ligger tæt op ad dit håndled, når du har uret på. Heldigvis er det ikke ubehageligt at have på og TicWatch E2 føles meget let med sine blot 53,2g. Du glemmer helt, at du har det på.
En anden ting du vil bemærke på bagsiden er ladekontakten, som passer til den medfølgende oplader, der kobles til via magneter.
Overordnet set er designet ganske pænt men alliegevel kedeligt, og polykarbonathuset minder os om, at dette er et billigt smartur og ikke en direkte konkurrent til Samsung Galaxy Watch eller Apple Watch 4.
Den sorte rem på 22mm er let at tage af, hvis du ønsker at bytte den ud, men selve huset fås kun i én farve. Når det gælder skærmen, er der ikke nogen forskel på forgængeren. Den har samme 1,4 tommer AMOLED-skærm med en opløsning på 400 x 400 pixels, hvilket svarer til en pixeltæthed på 404 ppi.
Sammenlagt giver det en lysstærk og farverig skærm med et højt detaljeniveau, og det er let at læse tekst på den lille skærm.
Current page: Introduktion, pris og design
Næste side Specifikationer, software og batterilevetidJohn joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.
Black Friday: Superdeal på det fantastiske Samsung S95D TV - Spar op til 10.000 kroner
How to watch CMA Awards 2024 online – replay stream of the 58th Annual Country Music Association Awards from anywhere tonight as Jelly Roll performs live
How to watch Night Court season 3 online: live stream the hit sitcom starring Melissa Rauch free from anywhere now