TechRadar Konklusion
Dette Android Wear-smartwatch er måske ikke revolutionerende, men det er præcis hvad wearables-markedet har brug for. Ticwatch E indeholder næsten alle de funktioner, du har brug for, og endda til en god pris.
For
- +
Pakket med funktioner, f.eks. indbygget GPS og pulsmåler
- +
Fantastisk værdi for pengene
Imod
- -
Indbygget app skal revideres
- -
Designet passer ikke til alle
- -
Ikke særlig elegant opladningsmetode
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Mobvoi Ticwatch E er hverken det første fantastiske Android Wear-smartwatch eller det mest banebrydende. Det har heller ikke det bedste design på markedet, men til denne pris er det heller ikke nødvendigt.
Det fås for lidt over 1400 kroner. Dette ur er primært rettet mod den afslappede forbruger med et ligeså afslappet budget. I modsætning til det sportsorienterede Ticwatch S er denne model ydmyg og enkel i sit design, men tilbyder et lidt mere spændende look end et analogt Swatch-ur med sin i øvrigt IP67-vandtætte indpakning.
Uret lander på et tidspunkt, hvor lanceringer af Android Wear 2.0-udstyrede smartwatches generelt er faldende. Mobvois prisvenlige smartwatch leverer, hvad det skal – noget som de store producenter synes at have problemer med.
- Visse links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk.
Ticwatch E pris og købemuligheder
Mobvois overkommelige Ticwatch E kan bl.a. fås i firmaets webshop og på Amazon.
Design
Ticwatch E gør ikke et synderligt stort nummer ud af at være et smartwatch. Bortset fra urets display, der altid er tændt, og den ret kraftige konstruktion, er det svært at skelne dette ur fra et analogt. Kvaliteten er beundringsværdig, og vi er overrasket over, at det kan lade sig gøre med tanke på den lave pris.
Urets display er et af højdepunkterne, når man ser på den samlede kvalitet. Uret byder på en 1,4 tommer OLED-skærm, der er dynamisk og skarp ved 400 x 400 (287 dpi). Til sammenligning er dette en højere opløsning end på f.eks. Huawei Watch 2 og LG Watch Style, men dem betaler du mere for.
Som med alle Android Wear 2.0-smartwatches finder du også her en knap på urets krone. Den bruger du, når du skal se listen over installerede apps eller bruge Google Assistant, som kan hjælpe dig med forskellige opgaver, f.eks. at sende en sms eller vise vejrudsigten. I modsætning til de fleste andre smartwatches er denne knap placeret på urets venstre side. Det er ikke et problem – blot værd at bemærke.
Sammenligner man med Ticwatch 2 har man på Ticwatch E fjernet et par ubetydelige detaljer. F.eks. den unikke "tickle strip", som lader brugerne scrolle gennem grænsefladen ved at lade en finger glide langs siden af uret i mangel på en roterende krone, som vi kender fra Apple Watch-esque. Og som tidligere nævnt er dette ur fremstillet i standardmaterialer. Kroppen er lavet af polycarbonat og urets "ansigt" er dækket af anti-ridse glas.
Bagpå uret – i midten – er der en lille optisk pulsmåler. I modsætning til andre smartwatch stikker den ikke ud fra selve kroppen. Ved siden af sensoren er ladestifterne - en proprietær opladningsmetode, der måske ikke er lige så nem som den induktive oplader, som følger med Ticwatch 2 og mange populære modeller, f.eks. Ticwatch 2.
Cameron is a writer at The Verge, focused on reviews, deals coverage, and news. He wrote for magazines and websites such as The Verge, TechRadar, Practical Photoshop, Polygon, Eater and Al Bawaba.