Hvorfor du kan stole på TechRadar
Specifikationer og ydelse
En vigtig forbedring i TicWatch E2 sammenlignet med forgængeren er, at den nye model er udstyret med Qualcomms snapdragon 2100-chipsæt, som giver flere kræfter og bedre batterilevetid.
Resultatet er en brugerflade, som glider fint, uanset hvad du gør og med få tegn på hakken eller sløvhed. Uret har desuden 512MB RAM indbygget, hvilket er det samme som forgængeren, men ikke så meget som i Huawei Watch 2(768 MB) eller Samsung Galaxy Watch(1,5 GB). Det er imidlertid ikke noget vi mærker noget til.
Mobvoi har udstyret TicWatch E2 med 4GB lagerplads, hvilket er standarden i de fleste smartwatches og giver rigeligt plads til apps og musik.
Det er muligt at tilslutte Bluetooth-hovedtelefoner til uret og lytte til musik, som du har lagt over, uden at have telefonen i nærheden.
Der var ingen GPS i den oprindelige E-model, så det er rart, at det er kommet med her. Herved kan du lade telefonen ligge hjemme og stadig spore ruten, når du er ude at løbe, går, cykler, svømmer eller gør andet udendørs.
Derimod har E2 stadig ikke NFC, hvilket betyder, at du ikke får kontaktløs betaling. Her er heller ikke 4G-tilslutning, men til prisen er det noget vi fint kan leve med.
Software og apps
TicWatch E2 kører med Wear OS 2.0, og har derfor det samme operativsystem som mange andre ure på markedet. I modsætning til hvad der er tilfældet for smartphones, kan denne udgave af Android til ure ikke tilpasses ret meget af producenten, hvilket betyder at oplevelse bliver ganske ens på tværs af forskellige enheder.
Du får adgang til Google Assistant på håndleddet, så du kan give kommandoer til dit ur, men du skal være tæt på telefonen eller være tilsluttet Wi-Fi, før du kan bruge funktionen, der kræver en netforbindelse.
Når du først skal i gang med TicWatch E2 skal du downloade Wear OS-appen til din telefon. Den findes både til Android og iOS, men du får flere funktioner og notifikationer på dit ur, hvis du har en Android-telefon.
Funktionaliteten er lidt mere begrænset på iPhone, men E2 er også betydeligt billigere end et Apple Watch, så du må vælge hvad der er vigtigst for dig – mange funktioner eller en lav pris.
Mobvoi byder på flere urskiver, som du kan vælge imellem, og hvis du ikke bryder dig om dem, er der et stort udvalg til download i onlinebutikken. Du skal blot holde fingeren på urskiven og swipe til høre.
Uret har også tre på forhånd installerede apps og der findes en dedikeret Mobvoi-app til smartphones. Her får du en mere detaljeret gennemgang af din træning, samt en grundlæggende skridttælling og oversigt over forbrændte kalorier.
Udover træningsfunktionerne, som vi kigger nærmere på længere nede, var den funktion vi fandt mest nyttig i TicWatch E2 meget enkel. Den indbyggede vibrator betyder, at du ikke længere går glip af samtaler, selvom ringetonen er slået fra. Vibrationen er let at kende, og du kan samtidig se på skærmen hvem der ringer.
Har du nogle hovedtelefoner koblet til telefonen, kan du tage opkaldet ved at trykke på skærmen, og slipper dermed for at skulle tage telefonen op af lommen. Dette er godt nok ikke unikt for TicWatch E2, men stadig noget vi satte meget pris på..
Batterilevetid
Mobvoi har formået at gøre plads til et batteri, som er 30 procent større end det, som sad i forgængeren. Det kan mærkes.
TicWatch E2 holder let i tre dage (nogle gange fire), så længe skærmen er indstillet til at dæmpe lysstyrken automatisk, når den ikke er i brug, men selv når den ikke er, holder uret i to dage, før det trænger til en opladning.
Når du bruger træningsfunktionerne til at tracke dine aktiviteter, drænes batteriet dog hurtigere, og hvis du har pulsmåling slået til 24 timer i døgnet, er du heldig, hvis det holder i to hele dage.
Typisk vil tilsvarende aktivering af GPS i længere perioder begrænse batterilevetiden til en dag, men dette afhænger naturligvis af aktivitet og længden på samme.
Heldigvis kan uret lades hurtigt op og går fra 0 til 100 procent på under en time. Herved kan selv en hurtig opladning på 10 minutter give nok strøm til at holde uret i live resten af aftenen.
Current page: Specifikationer, software og batterilevetid
Forrige side Introduktion, pris og design Næste side Helse og træningJohn joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.