Hvorfor du kan stole på TechRadar
Helse og træning
Vi kommer ikke uden om, at Mobvoi med TicWatch E2 går efter aktive folk, selvom det mere robuste TicWatch S2 måske ligner et mere oplagt valg til sportsfolket.
Som vi allerede har nævnt, er det kun udseendet, der adskiller de to ure, og det betyder at du får alle de samme træningsfunktioner.
Den vigtigste træningsfunktion, som Mobvoi blærer sig med i både E2 og S2, er vandtætheden med en 5ATM-certificering. Dette betyder, at du kan svømme og dykke ned til 50 meter.
Træningsfunktioner er tilgængelige vewd at swipe fra højre mod venstre på skærmen. Her kommer du ind i træningshubben, hvor du kan vælge imellem udendørs løb, indendørs løb, udendørs gang, cykling og svømning samt en freestyle-mulighed.
Sidstnævnte er tiltænkt træning i et fitnesscenter og lader dig vælge varighed og antal reps på hver enkelt øvelse. Den er nyttig, hvis du har en tendens til at glemme hvor mange knæbøjninger eller armhævninger du har lavet.
Når du starter med at svømme, låser E2 automatisk skærmen, så du undgår tilfældige tryk. Du låser den op igen ved at trykke op on/off-knappen på siden.
Du kan vælge længende på svømmebassinet (op til 100 meter) og du kan vælge varighed, distance og antal baner.
TicWatch E2 har indbygget GPS, så du kan lade telefonen ligge hjemme og stadig tracke dine løbeture. Du skal sørge for at stå et ganske åbent sted for at få GPS-signal – hvis ikke kan det tage noget tid, før du får forbindelse.
Har du telefonen med, kan TicWatch E2 bruge GPS’en i denne i stedet og her får du hurtigt forbindelse både inde og ude.
Du kan se resultaterne af din træning i TicHealt-appen, men den lille skærm kan gøre det vanskeligt at se præcis hvad du har opnået. Du får derfor en langt bedre oversigt, hvis du åbner Mobvoi-appen på telefonen.
Her får du en hurtig oversigt over varighed, distance, forbrændte kalorier, puls og andre detaljer, men får ikke nogen dybere analyse af din præstation eller hvad du burde gøre fremadrettet.
De som ikke tager deres træning alt for alvorligt, vil måske være tilfredse med TicWatch E2, men for mere seriøse idrætsudøvere vil der måske mangle noget. Her kan du i stedet tage et kig på ure som Garmin Forerunner 935 eller Forerunner 645 Music.
Mobvoi-appen byder på meget af det samme som Fitbit-appen og dataene fra TicWatch E2 kan også hentes ind her.
Det gør næsten Mobvois smartphone-app unødvendig, og til trods for at vi er blevet lovet flere fremtidige funktioner, såsom søvnanalyse, foretrækker vi alligevel brugerfladen i Googles app.
Uanset hvilken slags træning eller aktivitet du har gang i, vil TicWatch E2 følge din pus og give dig en graf, som viser slag per minut over tid.
Åber du TicPulse-appen på uret, kan du også se pulsen løbende, hvilket er nyttigt, hvis du trænger til at se den i realtid.
Current page: Helse og træning
Forrige side Specifikationer, software og batterilevetid Næste side Dom og konkurrenterJohn joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.