Anmeldelse: Samsung Galaxy S10 Plus

Dette er dén Samsung S10-telefon du vil have

Samsung Galaxy S10 Plus review
Image Credit: TechRadar
(Image: © TechRadar)

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Kamera

Samsung S10 Plus har ligesom S10 et triple-linsekamera på bagsiden, som består af en normal 12MP-linse, 12MP opisk telelinse og en ny 16MP bredformatlinse. 

I brug giver Samsungs dobbeltblændelinse i det primære kamera livlige billeder under selv knap så gode lysforhold. Kvaliteten er ikke altid kosistent (et godt råd: tag flere billeder på én gang), og mangler en ting som Googles dedikerede lang eksponering Night Vision-modus, men er stadig en af de bedste kameratelefoner i 2019.

En ting Google ikke har i sit primære kamera, er evnen til at skyde billeder i bredformat. Samsungs ultrebrede linse har et synsfelt på 123 grader og er god til at få mere med i billedet – når du står foran høje bygninger og ikoniske statuer behøver din fotograf nu ikke længere løbe over på den anden side af gaden, for at få det hele med.

Vær dog opmærksom på, at den brede vinkel kan resultere i en fiskeøjeeffekt, som kan forvrænge billedet, hvor mennesker og objekter nær kanten af billedet ser udstrukne ud i forhold til dem i midten. 

Den ultrabrede linse er dog fantastisk til landskabsbilelder og gruppefotos, hvis alle maser sig sammen i midden af billedet, for at undgå ovennævnte forvrængning.

Scene Optimizer er tilbage med 10 nye kategorier, og tilføjer eksempelvis AI til at se forskel på en kat og en hund, for bedre at kun finjustere indstillingerne.

Vi fandt den smart nok til at genkende hovedobjektet i en travl scne og justerede lysstyrken derefter som forventet.

Shot Suggestions hjælper dig til at fikse billeder via telefonens neurale processorenhed (NPU). Vi oplevede, at dens live vejledning til at centrere og holde telefonen i vater var ganske hjælpsom. Jovist, nogle gange er forslagene lidt skæve, men oftest er de gode supplements til kameraets UI.

Live Focus er også blevet forbedret i Galaxy S10 Plus, hvor Samsungs portræt-modus nu byder på flere muligheder. Der er stadig en standardeffekt til sløring af baggrunden – graden af sløring kan let justeres via en knap på skærmen – men der er nu tre andre muligheder.

Spin og Zoom byder på forskellige sløringseffekter til et mere kunstnerisk udtryk, men den sidste mulighed, Color Point, er vores favorit. Den lader objektet i forgrunden beholde sine farver, imens baggrunden bliver sort/hvid.

Det fungerer utrolig godt og resultaterne er imponerende – du kan også bruge denne mulighed med det frontvente kamera, hvis du vil tilføje/fjerne farverne og gøre dine dine selfies lidt mere interessante.

Det frontvendte kamera er på 10MP og 8MP, hvoraf det sidste kommer i spil, når det skal forbedre dybden. Det giver bedre Live Focus-portrætfotos og findes kun i S10 Plus-varianten af Samsungs nye telefoner.

Billeder taget med frontkameraet ser godt ud i alt andet end dårlig belusning, hvor alt får et blødt look, som om softwaren forsøger at udglatte og fjerne støjen. Dette er naturligvis ikke kun et problem på Samsungs telefoner.

Videodelen har fået en en masse opgraderinger i 2019. S10 Plus kan optage i HDR10+ og byder på Digital Video Stabilization på bagsidekameraet.

Samsung siger, at dette skal give billeder, som er lige så flydende, som dem du får fra et action-kamera, og selvom telefonen ikke er lige så robust, kan den godt konkurrere med et GoPro Hero7 Black.

Matt Swider