Anmeldelse: Samsung Galaxy S10 Plus

Dette er dén Samsung S10-telefon du vil have

Samsung Galaxy S10 Plus review
Image Credit: TechRadar
(Image: © TechRadar)

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Brugerflade og Bixby

Samsung Galaxy S10 Plus er udstyret med seneste version af Google mobile platform, Android 9 Pie, og har hertil fået tilført det sydkoreanske firmas egen brugerflade. 

Væk er det alt for dominerende TouchWiz-interface; Samsungs nuværende One UI er meget lettere i sit udtryk, selvom det stadig adskiller sig tydeligt fra almindelig Android. 

Vi ville gene se Samsungs software, ligesom Samsung Notes, have en desktop-version. Sammenlignet med Apple savner firmaet noget kontinuitet i sin software, som gør skiftet imellem dine enheder lidt lettere.

(Image Credit: TechRadar)

(Image Credit: TechRadar)

Samsung har desuden præinstalleret tre Microsoft-apps – Office Mobile, OneDrive og LinkedIn – som kan forblive gemt væk i app-skuffen, men som også kun kan deaktiveres og ikke helt slettes fra din enhed.

Springer vi de unædvendige ekstra apps over, er navigationen på Samsung Galaxy S10 Plus ganske nem. Du kan desuden tilpasse og justere yderligere i menuerne.

Samsungs ”altid-tændt”-display er smart, hvis du lge hurtigt skal opdateres på tiden, datoen eller andre notifikationer du har liggende, men som før nævnt, går det ud over batteriet, så du bør holde øje med det.

Bixby-knappen på venstre side af Samsung Galaxy S10 Plus kan programmeres til at åbne en anden app eller køre Bixy som en ”quick command”, samt aktivere Samsungs smarte assistent. 

Du kan vælge, om du vil starte Bixby med et enkelt eller dobbelttryk, og samtidig bruge den anden mulighed til en anden funktion – vi er ret afhængige af Clash Royale i øjeblikket, så dobbeltrykket blev indstillet til at åbne vores favoritspil.

”Quick commands” er en slags profiler for telefonen, så du eksempelvis kan have den sat op på én måde, når du kommer hjem, når du er i bilen eller i sengen. De tænder og slukker automatisk for Wi-Fi, Bluetooth, justerer lysstyrken, notifikationer, ringetonevolumen, playlister og lignende. 

Tryk på og hold Bixby-knappen inde, og du kommer direkte til Bixby Voice, hvilket lader dig give kommandoer til Galaxy S10 Plus, på samme måde som du taler til Siri og Google Assistant på andre smartphones.

Du behøver dog ikke altid holde knappen inde, men kan også vække Bixby med stemmen, hvis du har instillet dette på forhånd. Det er let at indstille stemmestyring og kræver blot, at du siger ”Hi Bixby” fem gange, så Galaxy S10 Plus kan kende din stemme.

Samsung har forbedret Bixy, så du kan stille assistenten mere avancerede spørgsmål og den kan gøre brug af andre apps til at svare på dine forespørgsler. Siger du eksempelvis ”find koncerter i london i denne weekend” vil Bixy gøre brug af Ticketmaster, selvom du ikke har appen installeret, for at svare, imens spørgsmålet ”hvornår går det næste tog fra Leeds til London” vil føre til, at Bixy fortæller dig hvor længe du skal vente, men også på hvilket platform. Denne information er hentet fra National Rail.

Denne funktion er nyttig, men du skal stadig spørge på en meget specifik måde, for at få de ønskede resultater retur. Eksempelvis fungerer ”vis mig koncerter i London denne weekend” ikke. Du skal i stedet sige ”find… til mig”. Det er denne mangel på flexibilitet og nuancer, som stadig gør Bixby svær at leve med.  

Når du har styr på hvad du skal sige, er detaljegraden i den information Bixby kan levere imponerende. Men at skulle lære at spørge på en bestemt måde, kan være trættende i længden og få de fleste til at benytte skærmen i stedet.

Jo mere du bruger Bixby des smartere og mere tilpasset til dine behov vil den blive. Vi vil fortsætte med at lege med assistenten over de kommende månder og opdatere vores anmeldelse, når vi når længere frem. 

Du kan også benytte andre stemmeassistener, idet S10 Plus har Google Assistant. Et langt tryk på hjem-knappen lancerer gigantens version, som indtil nu fungerer bedre. 

Musik, film og gaming

Et af de største plusser (ha ha) ved Galaxy S10 Plus er dens evne til at klare stort set alt du smider efter den og klare det godt.

Med de in mente, er det ingen overraskelse, at denne smartphone klarer gaming, musik og vide med bravour. 

Den store QHD+-skærm med HDR10+ betyder, at vide ser fantastisk ud, hvis du altså har slået opløsningen til eller afspiller noget indhold, som har den højere opløsning. Smut ind på Netflix og find deres 4K HDR-film frem. De er detaljerede, farverige og klare. 

Notifikationsbjælken går automatisk i sort og ”gemmer” frontkameraerne, så de ikke fylder i dit indhold. Det betyder, at vidoen afspilles lidt skævt fra midten, med mere spildplads nær enden med højttaleren, hvilket i starten virker lidt underligt. Men du vænner dig hurtigt til det, og den ekstra plads er blot et sted du kan hvile din tommelfinger. 

Et irritationsmoment ved afspilning af video er et tydeligt blåt lys nær begge buede kanter på skærmen – i forhold til hvor god skærmen på S10 Plus ellers er, er det ret skuffende.

Det er langt mere tydeligt i lysere scener, imens det dårligt ses i mørke scener, men er stadig synligt, hvis du kigger efter det.

Gaming-ydelsen er god på Galaxy S10 Plus, hvor højintensitetsspil kører helt gnidningsfrit. Styringen er præcis og der er intet tegn på lag. Galaxy S10 Plus har fået et smart kølingssystem i stil med det vi så på Note 9. Samsung taler om sit ”vapor chamber cooling” som det ideelle system til længere gamingsessioner, og det er noget du ikke får med i hverken S10 eller S10e.

Vi satte os for at teste dette med nogle længere sessioner i PUBG (PlayerUnknown’s Battleground), og imens Galaxy S10 Plus blev varm, blev det ike ubehagelig eller påvirkede ydelsen – så det ser ud til, at det virker.

Den store skærm betyder også, at der er god plads til styringen, hvilket gider dig bedre overblik, idet mindre af spillet er gemt væk bag dine fingre.

Der er to indbyggede højttalere, hvoraf den ene sidder i bunden af enheden imens den anden er placeret på fronten i toppen. Lyden forstyrres sjældent af af blive blokeret af dine fingre. Telefonen kan spille højt nok til at fylde et lokale med lyd, men det er ikke den klareste og savner bas.

Vil du have en bedre lyd, bør du bruge hovedtelefoner. Den gode nyhed her er, at Galaxy S10 Plus har en hovedtelefonudgang, så du stadig kan bruge dine gamle kablede hovedtelfoner eller propper.

Du kan naturligvis også bruge trådløse hovedtelefoner, såsom de nye Galaxy Buds, som kan oplades trådløst via bagsiden på S10 Plus.

Specifikationer og ydelse

Samsung Galaxy S10 Plus er kraftig nok til at konkurrere med dagens bedste gaming-telefoner, hvilket skyldes den kraftige indmad.

(Image Credit: TechRadar)

(Image Credit: TechRadar)

Underligt nok er hjertet i enheden dog lidt forskelligt alt efter hvor du køber den. I USA er Galaxy S10 Plus udstyret med Qualcoms flagskibs-chipsæt, Snapdragon 855, imens den i det meste af resten af verden er udstyret med Samsungs egen Exynos 9820-chip.

Begge har otte kerner, er parret med 8GB RAM (12GB i 1TB-versionen) og har masser af kræfter. Vi fik mulighed for at afprøve begge udgaver af Galaxy S10 Plus, så vi kunne se, hvordan de klarede sig op imod hinanden – og interessant nok er Snapdragon-modellen hurtigere.

Vi kørte Geekbench 4 på begge enheder. Snapdragon-udgaven af S10 Plus fik en gennemsnitlig multi-core score på 11.002, hvilket gør den til den hurtigste Android-telefon vi har testet til dato.

Exynos-udgaven af S10 Plus klarede sig også godt, men nåede ”kun” op på 10.385, hvilket viser den potentielle forskel imellem de to. Det er ikke en kæmpe forskel i dagligt brug, men kamera-appen virker lidt hurtigere på Snapdragon-telefonen.

Karakteren for Snapdragon-versionen beviser desuden samtidig, at Samsung er meget tæt på at overgå iPhone XS, som fik en karakter på 11.481 – Apple har længe ført an, når det kom til hastigheden.

Lagerpladsen i Samsung Galaxy S10 Plus begynder på 128GB, hvoraf ca. 110GB er ledig fra starten. Hvis det ikke er nok, er der en microSD-port, som kan tage kort på op til 1TB, imens enheden også fås i udgaver på 512GB og 1TB – til en højere pris naturligvis.

Dette er den første telefon fra nogen producent med det nye Wi-Fi 6, som ubesværet lader dkig skifte imellem Wi-Fi-routere og er fire gange hurtigere end 802.11ax-standarden. Det skulle give en hastighedsstigning på 20% i forhold til S9, selvom du har brug for en ny router, for at benytte denne funktion.

This is the first phone from any manufacturer with next-gen Wi-Fi 6, which allows you to seamlessly transition between Wi-Fi routers and is four times faster than the 802.11ax standard. It should deliver a 20% speed boost compared to the S9, although you’ll need a new router to really get any use out of this feature.

TOPICS
Matt Swider