Anmeldelse: OnePlus 3T

Den er hurtigere, holder længere, og den er en smule dyrere

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Batteritid 

  • Et større 3.400mAh batteri er en glimrende tilføjelse 
  • Holder nemt en hel dag på en enkelt opladning 

Den mest velkomne tilføjelse til OnePlus 3T i forhold til OnePlus 3 er det store batteri. Firmaet har formået at presse et større et af slagsen ind i den samme ramme – en bedrift som i sig selv er værd at bemærke.

Det betyder, at batteri-kapaciteten er øget fra 3.000mAh i OnePlus 3 til 3.400mAh i 3T – og det kan mærkes.

OnePlus 3T holder nu uden problemer en hel dag (fra kl. 7 til kl. 23) på en enkelt opladning, og vi havde som regel mindst 10% tilbage i tanken ved sengetid.

Vores typiske brug bestod af et par timers Spotify streaming, en del WhatsApp-beskeder, nogle få opkald, to timers gaming, en del email-aktivitet og en solid omgang internettid og anden app-aktivitet (nyheder, sport osv.)

Med OnePlus 3 krævede den slags brug, at vi gav telefonen en opladning, inden vi forlod kontoret sidst på eftermiddagen, men med OnePlus 3T er det ikke nødvendigt.

Hvis du er en mindre krævende smartphone-bruger, kan du måske få mere end en enkelt dag ud af OnePlus 3T – og præstationer som denne placerer den på niveau med telefoner som Galaxy S7 Edge.

Vi kørte TechRadars 90-minutters HD-videotest på OnePlus 3T, med maksimal lysstyrke, Wi-Fi tilsluttet og synkronisering af forskellige konti kørende i baggrunden. Da de 90 minutter var gået, havde OnePlus 3T kun mistet 14% af sin 100% opladning.

Det er et storartet resultat – OnePlus 3 mistede 23% i den samme test – og 3T’erens resultater matcher dem fra Galaxy S7 (13%) og S7 Edge (14%).  

Hvis man er ved at løbe tør for batteri, kan man bruge Dash charge-funktionen til en hurtig opladning. Der følger en Dash charge-enhed med telefonen, og den skal man bruge for at oplade OnePlus 3T hurtigt.

Vi sluttede telefonen til kl. 12:18 med batteriet på 65% for at se præcis hvor hurtig Dash-opladeren er. OnePlus hævder, at 30 minutter i opladeren er nok til at give en hel dags brug – selvom det naturligvis afhænger af, hvor meget man bruger sin telefon. 

Efter fem minutter havde 3T allerede hentet 8% og var oppe på 73%, efter 10 minutter havde den nået 80%. Da der var gået 15 minutter, var vi oppe på 86%, hvilket blev til 90% efter 20 minutter; 25% på 20 minutter er tilstrækkeligt til at holde til en aften i byen.

Efter en halv time var vi oppe på 95% – en opladning på 40% på 30 minutter. Det er ikke dårligt, men det betyder, at OnePlus’ påstand om en halv time til en hel dag forekommer en smule tvivlsom.

Hvis man slukker for OnePlus 3T og derefter slutter den til Dash-opladeren, vil man få en hurtigere opladning, som måske er nok til at få firmaets påstand til at virke mere troværdig.

Kamera

  • Et 16MP-kamera på bagsiden giver solide resultater 
  • Nyt 16MP frontkamera er perfekt til selfies og Snapchat 

På bagsiden af OnePlus 3T er der ikke ændret noget i forhold til OnePlus 3. Her finder man det samme Sony-producerede 16MP-kamera med en enkelt LED-blitz placeret under det.

Når man starter kamera-app’en er der mere af det samme fra OnePlus. Her finder man en relativt ren brugerflade, hvorfra man kan regulere HDR (high dynamic range) og HQ (high quality)-indstillingerne. 

HDR kan lysne mørkere områder i billederne, mens HQ-indstillingen opfanger mere detalje – selvom man ikke kan bruge begge indstillinger samtidigt. I den tid, vi havde med OnePlus 3T, oplevede vi ikke den store forskel mellem de to indstillinger, og vi valgte derfor som regel auto HDR som standard.

For dem, der vil have større kontrol over deres billeder, har OnePlus 3T en temmelig omfattende manuel indstilling, som man får adgang til ved at trykke på menu-ikonet i øverste venstre hjørne. Her kan man justere forskellige indstillinger såsom ISO, hvidbalance, kontrast og lukkerhastighed.  

Der er også mulighed for at gemme billeder som RAW-filer, hvilket vil gælde de mere seriøse fotografer.

Kameraet på OnePlus 3T leverer nogle solide billeder i de fleste situationer. Selv om det ikke helt er på højde med de nyeste iPhones eller Samsung-modeller, så er det absolut blandt de bedre på markedet.

Billederne kan virke en smule mørkere – især ved begrænset lys – sammenlignet med konkurrenternes, men OnePlus siger, at de har udviklet deres kamera på denne måde for at give resultater, der ligger tættere på det, som øjet ser under de samme forhold, i stedet for kunstigt at lysne mørke områder. Det er et spørgsmål om personlig smag, om man kan lide det ene eller det andet. 

Den store forskel med hensyn til kameraet finder man på forsiden. OnePlus 3T har et 16MP-kamera på fronten, hvilket er lige så meget som på det man finder på bagsiden. Til forskel fra bagside-kameraet, er dette ikke en Sony-linse, så kvaliteten er ikke helt lige så god, men sammenlignet med 8MP-udgaven på OnePlus 3 (og de fleste andre selfie-kameraer), er det storartet.

OnePlus’ ræsonnement bag den høje kamera-opløsning er at de på den måde kan appellere til Facebook Live/Snapchat/selfie-generationen – og hvis du falder indenfor denne kategori, vil du sandsynligvis blive behørigt imponeret. 

De selfies, vi tog, var klare og tydelige med masser af detalje – og hvis man ikke tager sig ud fra sin allerbedste side, kan man forbedre sin fremtoning med det indbyggede beauty mode.

Kamera-eksempler 

John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.