Anmeldelse: Moto G5S Plus

Storskærmsudgaven af Moto G er tilbage

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Dom

Hvis man kun kigger på specifikationerne, er Moto G5S Plus ikke noget stort skridt frem i forhold til Moto G5 Plus. Hverken det dobbelte kamera eller processorkraften er værd at blive vildt begejstret over.

Men i praksis opleves forskellen som større. Kvaliteten af selve telefonen er væsentligt forbedret, og den større skærm giver noget, der har manglet på de seneste Moto-modeller. Vi er virkelig glade for at se 5,5 tommer-skærmen vende tilbage, da det er langt bedre for gamere og videoseere.

At der kommer en ny mobil så hurtigt i hælene på den seneste model, vil sikkert forvirre nogle købere, men vi anbefaler denne, Moto G5S Plus, i forhold til Moto G5 Plus.

Men dens afløser, Moto G6 Plus, ser også ud til at være lige på trapperne, så måske vil du hellere vente på den.

Den kunne jo vise sig at være mere fristende - og selv hvis den ikke er, vil den sikkert presse prisen på Moto G5S Plus ned.

Hvem er den til?

Hvis du gerne vil have en højkvalitetsmobil fra et kendt brand, men ikke vil ofre alt for mange penge, så er Lenovo Moto G5S Plus din mobil.

Den er meget større og har en smule bedre specifikationer end Sony Xperia XA1, og den er prismæssigt mere tilgængelig end rivalerne fra Huawei, for eksempel Honor 6X.

Skal jeg købe den?

Da den koster næsten det samme som Moto G5 Plus, er der ingen grund til at købe den ældre model, med mindre du har det svært med den store skærm på Moto G5S Plus. Og den er generelt et af de bedste køb blandt lavpris-mobilerne.

Konkurrenterne

Moto G5S Plus er en af de bedste lavpris-mobiler med stor skærm, du kan købe, men de følgende fire alternativer er også værd at overveje.

Moto G5 Plus

Den direkte forløber for Moto G5S Plus er Moto G5 Plus uden "S". De to er dog ikke så ens, som de lyder, især fordi S-modellen har en væsentlig større skærm på 5,5 tommer i stedet for en på 5,2 tommer.

G5S Plus har også fået dobbelte kameraer og et meget forbedret metalbody. Teoretisk set burde den ældre model tage bedre billeder i svag belysning takket være sit store kamera på 12 megapixel, men i praksis er de stort set lige gode.

Sony Xperia XA1

Hvis prisen er vigtigere for dig end en stor skærm, er det værd at kigge nærmere på den meget mindre Sony Xperia XA1.  Den ligger bedre i lommen end  Moto G5S Plus, og den har et kamera på 23 megapixel, der kan tage fotos med utrolig mange detaljer.

Men Moto G5S Plus er bygget af bedre materialer, har en skarpere skærm og giver mere værdi for pengene totalt set.

Huawei Honor 9

Hvis du ønsker at gå et level op til den næste kategori af smartphones, er Huawei Honor 9 dit bedste bud til en aggressiv pris. Ja, den er noget dyrere end Moto G5S Plus, men den kan også byde på et chipset af virkelig høj kvalitet og et lidt mere intelligent kamera. 

Åh ja - den er også en af de mest shiny mobiler, du kan købe, takket være dens dynamiske bagside med flere lag glas. Spørgsmålet er: Ønsker du en topmobil til en pris i mellemlejet, eller vil du være lige så glad for noget, der opleves som tæt på en topmobil, men til en meget lavere pris? 

Moto G5S

Lenovo har både opdateret Moto G5 og Moto G5 Plus. Resultatet? Moto G5S. Ret forvirrende, ikke sandt?

Denne mobil er simpelthen en lillebror til Moto G5S Plus med en skærm på 5,2 tommer, et chipset med lidt ringere specifikationer og et kamera med højere opløsning, men en ringere linse. 

Prisen er derfor også en smule lavere, men forskellen er ikke stor, så du vil få mere ud af at betale lidt mere og få Moto G5S Plus.

Første gang anmeldt i september 2017

Andrew Williams

Andrew is a freelance journalist and has been writing and editing for some of the UK's top tech and lifestyle publications including TrustedReviews, Stuff, T3, TechRadar, Lifehacker and others.